Borgere med epilepsi mister støtte

Nyhed
none

Regionerne vil halvere støtten til den specialiserede behandling på Epilepsihospitalet Filadelfia. Det vil få alvorlige konsekvenser.

Regionerne vil halvere støtten til den specialiserede behandling på Epilepsihospitalet Filadelfia. Det vil få alvorlige konsekvenser.

10.000 danskere har brug for den specialiserede behandling, som Epilepsihospitalet Filadelfia tilbyder. Halverer regionerne støtten til hospitalet, betyder det, at de mange tusinde, hårdt ramte epilepsipatienter får en dårligere behandling – eller værre endnu slet ikke får det specialiserede tilbud.

Forhandlinger går i hårdknude

Lige nu forhandler Epilepsihospitalet Filadelfia, Danske Regioner og Sundhedsministeriet om en ny driftsoverenskomst – forhandlingerne ser dog ud til at gå i hårdknude, netop fordi regionerne spiller ud med en halvering af støtten til den specialiserede epilepsibehandling på hospitalet.

Danske Patienter og Epilepsiforeningen er meget bekymrede over den manglende fremgang i forhandlingerne.

Danske Patienter og Epilepsiforeningen har skrevet et debatindlæg – læs indlægget her.