Garantier til medicinske patienter

Nyhed
none

Danske Patienter roser Dansk Folkeparti for at slå fast, at partiet vil sikre de medicinske patienter behandlingsgarantier og pakkeforløb.

Sundhedsordfører Lieslott Blixt udtaler, at der skal være borgerrettigheder for alle borgere i samfundet, når man bliver indlagt, uanset om det er en medicinsk eller kirurgisk patient, og partiet er klar til at skyde penge i det, hvis det er det der skal til. Hos Danske Patienter har vi i lang tid efterspurgt bedre behandling af de medicinske patienter. 

Det er godt, at der lægges pres på sundhedsvæsenet via rettigheder for akutte patienter, pakkeforløb for patienter med livstruende sygdomme, og behandlingsgarantier, der giver ret til behandling på private hospitaler inden for en måned.

Men det er voldsomt bekymrede, at det pres, der lægges på sundhedsvæsenet og de besparelser, som sygehusene nu skal realisere, rammer de medicinske patienter og patienter med komplicerede sygdomsbilleder, for eksempel kronikere med flere diagnoser og en række mennesker med psykiske sygdomme.

De er nemlig ikke omfattet af rettigheder og har ikke et privat tilbud at blive henvist til. Når sygehusene skal prioritere deres indsats er det indlysende, at de fokuserer på det de bliver målt på. Det er derfor helt uacceptabelt, at en række meget behandlingskrævende patienter ikke er omfattet af de samme rettigheder.