Psykiatriforeningers indflydelse følger ikke medlemsvæksten

Nyhed
none

Danske psykiatriforeninger får flere og flere medlemmer, men de er stadig meget mindre end somatiske patientforeninger. Flere eksperter anbefaler, at de små foreninger går sammen.

Psykiatriforeninger bør samle sig.

Det skrev Altinget.dk den 27. november 2012. Udtalelsen kommer fra to sundhedseksperter, henholdsvis Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi og Ejgil Jespersen, som er lektor ved SDU. De er enige om, at de mange små psykiatriforeninger vil vinde indflydelse og gennemslagskraft ved at samle sig.

En stor stemme bedre en mange små

Danske Patienter mener også, at det er en god idé, hvis de forholdsvis små foreninger – når det gøres op i medlemstal – arbejder sammen.

Det er helt afgjort, at det ville være en god idé, hvis psykiatriforeningerne samlede sig og på den måde fik en fælles stemme, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

Danske Patienter inviterer til samarbejde

Ejgil Jespersen deler tanken om, at de mange foreninger med små medlemstal enkeltvis har svært ved at blive hørt, og han udtaler til Altinget.dk, at man kan frygte, at foreningerne ikke kan sætte den dagsorden, der er nødvendig, når de har så få medlemmer. Direktør Morten Freil fra Danske Patienter så gerne, at psykiatriforeningerne blev medlem af Danske Patienter.

Det ville det være en fordel, hvis foreningerne samlede sig under paraplyforeningen Danske Patienter, fordi det er vigtigt, at vi ikke bygger siloer mellem det somatiske område og psykiatrien, siger han.

Læs Altingets artikel ”Psykiatriforeninger bør samle sig” her.