Korte høringsfrister truer demokratiet

De seneste år er høringsfristerne i forbindelse med ændring af love, bekendtgørelser og lignende blevet så korte, at det forringer organisationers mulighed for grundigt at gennemgå høringsmaterialet. Det skaber risiko for, at vigtige kommentarer og viden bliver overset.

Som eksempel blev bekendtgørelsen vedrørende rehabiliteringsplaner i december sendt i høring med en frist på blot fem hverdage. Det er et enormt problem for organisationer som Danske Patienter, der repræsenterer 17 medlemsorganisationer og i alt 79 patientforeninger.

De korte høringsfrister resulterer i følgende konsekvenser:

• Grundlaget for de politiske beslutninger svækkes, fordi høringsparterne ikke har mulighed for at indhente al relevant viden. Det vil sige, at fagligheden i lovmaterialet bliver forringet
  
• Når den samlede lovproces forkortes, hvilket sker, når man arbejder med så korte høringsperioder, betyder det også, at muligheden for offentlig debat formindskes. Det er et demokratisk problem - blandt andet fordi man ikke får sikret et solidt videngrundlag, som er en vigtig forudsætning for at skabe en kvalificeret offentlig debat
  
• Embedsværket, der ligger inde med store faglige kompetencer, sættes ud af spil, fordi høringsprocesserne bliver så korte. De drøftelser og den bearbejdning af indkomne høringssvar, som ministeriet er gearet til at foretage (herunder inddragelse af relevante parters perspektiver) forskydes til den politiske proces i udvalgsarbejdet. Derfor vil faglige organisationer med flere tage direkte kontakt til ordførerne, fordi det er umuligt at spille ind med viden i høringsfasen. Den politiske proces er dog ikke gearet til sagsfremstilling. Det resulterer med andre ord i dårlig lovgivning.

Tid til handling

Danske Patienter har tidligere forsøgt at komme i dialog med regeringen og med Folketingets Udvalg for Forretningsordenen – men uden held. Organisationen opfordrer stærkt regeringen til at gøre noget ved sagen og garanterer en minimal høringsperiode på fire uger.