Det Brugerinddragende Hospital deler ud af erfaringer

none

ViBIS' storskalaprojekt Det Brugerinddragende Hospital har inviteret til gå-hjem-møder i Aarhus og København. Her vil projektledere og -deltagere dele ud af de foreløbige erfaringer.

I 2014 begyndte Danmarks første storskalaprojekt for brugerinddragelse på Aarhus Universitetshospital. Formålet med projektet er at implementere to metoder til inddragelse - fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling - i forskellige patientforløb på AUH.

De 18 afdelinger, der deltager i projektet, er nu i fuld gang med at udvikle og iværksætte nye indsatser, der giver deres patienter mere indflydelse i behandlingsforløbet.

Der er allerede kommet spændende resultater og refleksioner ud af projektet - og den nye viden vil nu blive præsenteret på to gå-hjem-møder i Aarhus og i København.

Arrangementerne er åbent og målrettet alle, der er interesserede i, hvordan patientinddragelse kan implementeres i praksis. Alle ledere, patienter og sundhedsprofessionelle, myndigheder, forskere og andre offentlige og private organisationer, der vil vide mere om projektet, er velkomne.

Aarhus den 15. marts klokken 15-17

København den 16. marts klokken 15-17 

Fakta

Det Brugerinddragende Hospital

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital (AUH), Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og Aarhus Universitet (AU) og er støttet af TrygFonden.

Læs mere her.