Program PRO udbreder sin viden

none

Program PRO holdt i går det første gå-hjem-møde om projektet for at fortælle mere om, hvordan patienternes oplysninger kan være en del af kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet.

Hvordan bruger man patienternes oplysninger som et nyt kvalitetsmål? Og hvilke forudsætninger og barrierer er der for at udvikle at et kvalitetsudviklingssystem, der bygger på patienters oplysninger om deres helbred?

Disse spørgsmål blev diskuteret, da der i går for første gang blev holdt gå-hjem-møde i Program PRO. Blandt de fremmødte var både sundhedsprofessionelle, eksperter inden for området og andre interessenter, der alle bidrog til at pege på potentialer og problemer ved at anvende patienternes oplysninger.

Patienten i fokus

De fremmødte gav blandt andet mange gode input til, hvilke tinge man bør være opmærksomme på inden en eventuel afprøvning af projektet i praksis i en fremtidig implementering af patienters oplysninger i kvalitetsudvikling. For eksempel er det afgørende, at patienterne er i fokus under hele processen. På den måde sikrer man nemlig, at patienterne bliver inddraget og giver dem indblik i, hvorfor det er relevant at bidrage med oplysninger, og hvad de får ud af det på kort og lang sigt.

Projektleder Mette Munch-Petersen er da også yderst opmærksom på, at patienterne spiller en afgørende rolle i projektet:

Det er selvfølgelig enormt vigtigt, at vi får inddraget patienterne. Derfor har vi også patienter siddende med i projektets ekspertgruppe. For patienten har en viden, som ingen andre har, og det skal vi udnytte til at skabe en bedre kvalitet i sundhedsvæsnet. Patienterne skal inddrages hele vejen og deres oplysninger kan skabe grobund for bedre behandlinger, siger projektleder Mette Munch-Petersen.

Læs mere om Program PRO her.