”Vi inddrager da allerede?”

Det var med en vis skepsis, at Amy og hende kollegaer modtog nyheden om, at deres afdeling skulle deltage i et nyt projekt om at gøre hospitalet brugerinddragende.

”Skal vi til at inddrage patienterne? Jamen, det gør vi da hver eneste dag.” Sådan tænkte Amy Daugaard Asmussen og hendes kollegaer på kræftafdelingen, da de fik at vide, at de skulle være med i ViBIS’ projekt om Det Brugerinddragende Hospital. Da de spurgte patienterne blev de dog overraskede.

De følte selv, at netop de på kræftafdelingen for terminale patienter var rigtig gode til at tage hånd om den enkelte patient – en formodning, som personalet fra andre afdelinger også delte og endda tit roste dem for. Men det skulle vise sig, at patienterne havde en anden opfattelse. Det fandt personalet ud af, da de i projektets første fase skulle ud og interviewe patienterne om deres erfaringer.

Det var overraskende, så stor forskel der var mellem vores formodninger og patienternes oplevelser. Patienterne følte sig heldigvis trygge ved vores behandling, men de oplevede ikke, at der blev spurgt ind til deres hverdagsliv i forhold til behandlingen.

Det viste sig desuden, at flere af patienterne ikke kendte baggrunden for, hvorfor de fik en given behandling. Især det, en kvindelig patient fortalte, chokerede dem.

Hun troede, at den behandling vi gav hende var livsforlængende. Men i virkeligheden var det for lindring af hoste. Det siger noget om, at der er to meget forskellige perspektiver og forståelser af det, der bliver sagt.

Udfordring at inddrage døende patienter

Netop fordi afdelingen arbejder med terminale patienter er det svært at balancere, hvornår man inddrager for meget. Ifølge Amy er hun og kollegaerne meget bevidste om, at de kan risikere at ødelægge den sidste tid for patienten, og derfor træder de altid varsomt og eksplorerende.

Hvordan inddrager man, uden at gøre patienterne mere angste? Det er en udfordring, som afdelingen i øjeblikket arbejder med – sammen med patienterne.

Hvornår bruger vi vores empati forkert og undlader at give vigtig viden – og hvornår giver vi for meget viden? Der har vi hidtil brugt mavefornemmelsen, men nu skal det være ud fra de erfaringer, patienterne deler med os.

Sammen med afdelingens psykolog har de derfor udviklet ni spørgsmål, som skal være med til at afdække, hvordan man finder ud af, hvilke behov patienterne har for at blive inddraget i deres eget forløb. De ni spørgsmål skal patienterne nu være med til at kvalificere.

Læs mere om Det Brugerinddragende Hospital her.