Regioner vil satse på patientinddragelse
ViBIS er begejstrede for, at Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), netop har meldt ud, at brugerinddragelse er vejen frem for det danske sundhedsvæsen.
Der er behov for at styrke den brugerinddragende indsats, og Danske Regioner vil målrettet arbejde for at sikre patienter og pårørende større indflydelse i både den enkeltes forløb og i udviklingen af sundhedsvæsenets rammer.
Danske Regioners formand, Bent Hansen, udtrykte det således i sin tale på Danske Regioners generalforsamling:
Udmeldingen glæder ViBIS, der ser det som et udtryk for, at Danske Regioner har lyttet til erfaringer fra ind- og udland.
Undersøgelser viser nemlig, at behandlingsforløb både bliver bedre og mere effektive, hvis patienten får indflydelse på behandlingsvalg og -forløb. Patienterne og de pårørende har en vigtig viden, og kendskabet til patientens samlede situation og præferencer gør det muligt at tilrettelægge behandlingsforløbet ud fra den enkeltes behov.
Nødvendigt med nye rammer
Samtidig viser en ny undersøgelse fra ViBIS, at der er stor vilje blandt læger og sygeplejersker til at inddrage patienterne – de ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an. Og fordi sundhedspersonalet og sygehusene i dag bliver målt på produktivitet, aktivitet og budgetter, er det vanskeligt for de ansatte at investere tid til at inddrage.
Derfor er det en vigtig udmelding, der nu kommer fra Danske Regioner. Det er nemlig regionerne, der for alvor kan realisere potentialet i brugerinddragelse ved at skabe de nødvendige rammer for de sundhedsprofessionelle og give dem de nødvendige kompetencer til at inddrage.
ViBIS ser frem til at samarbejde om at føre de gode intentioner ud i praksis. Danske Regioner kan således bidrage med konkrete tiltag på hospitalerne i forbindelse med regeringens nationale strategi for brugerinddragelse, som man har afsat 20 millioner kroner til at gennemføre de kommende år.