Sundhedsministeren besøger ViBIS

Nyhed
none

I november havde Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) besøg af sundhedsminister Astrid Krag.

ViBIS indledte mødet med en kort præsentation af den nyeste viden på området - med henblik på at gøre det tydeligt, hvor man i fremtiden bør sætte ind.

Både patienter og pårørende fik ved besøget lejlighed til at fortælle sundhedsministeren om både gode og dårlige erfaringer med henholdsvis individuel, pårørende- og organisatorisk brugerinddragelse i sundhedsvæsenet.

De mange historier virkede til at gøre indtryk på ministeren og gav anledning til en god dialog om mange af de udfordringer, som patienter og pårørende møder.

Mødet blev rost af både minister og embedsmænd, og i ViBIS håber man, at mødet vil få betydning for regeringens arbejde med den nationale strategi for brugerinddragelse.