Patientcentreret praksis styrker kvaliteten
Bedre kvalitet, færre fejl og lavere dødelighed er nogle af de effekter, patientcentreret praksis giver. Det skriver Janne Lehmann Knudsen og Gitte Stentebjerg Olsen fra Kræftens Bekæmpelse i ny artikel.
Ifølge forfatterne bliver hospitaler i stigende grad vurderet ud fra, hvor meget og hvor godt patienterne inddrages. Ønsket om et patientcentreret sundhedsvæsen er et styrende element for sundhedsudviklingen mange steder i verden.
Patienters aktive medvirken i deres egen sundhed er en forudsætning for, at samfundet frem over kan levere kvalificerede og effektive sundhedsydelser. Den erkendelse har ført til en ændret opfattelse af patienterne. Politikerne i både Danmark og udlandet har i højere grad fået den patientcentrerede praksis på dagsordnen, ligesom inddragelse af patienter også indgår i mange sundhedsorganisationers kvalitetsstrategier.
Danmark skal fokusere på inddragelse i praksis
Selv om man også i Danmark er begyndt at tænke i patientinddragelse, bekræfter de mange problemer med kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, at der er et stort behov for at arbejde mere målrettet med patientinddragelse i praksis. Resultater fra landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelse af kvalitet viser år efter år, at patienterne påpeger problemer, som højst sandsynligt ikke ville have været der, hvis den patientcentrerede praksis havde været implementeret.
Det kan være svært at forstå, hvorfor det danske sundhedsvæsen ikke er mere med på dette område. Undersøgelser viser, at effekterne af patientcentreret praksis er positive. Patienternes oplevelse af kvaliteten forbedres, og den faglige kvalitet og patientsikkerheden bliver også bedre.
Gode intentioner er ikke nok
Selv om politikerne og de fagprofessionelle godt kan se fornuften i et patientcentreret sundhedsvæsen, så skal der ifølge Janne Lehmann Knudsen og Gitte Stentebjerg Olsen en aktiv indsats til, før patientcentreret praksis bliver en realitet. Det er ikke nok at indføre strategierne på én enkelt hospitalsafdeling – for hele hospitalet skal være med, og den gode praksis spreder sig ikke nødvendigvis af sig selv.
Den største barriere for patientcentreret praksis er ændringer af kulturen i en sundhedsorganisation, så man bevæger sig fra et behandlerfokus til et patientfokus. Det i sig selv er en stor udfordring, og så bliver det ikke nemmere af, at denne kulturændring tager tid.
Janne Lehmann Knudsen og Gitte Stentebjerg Olsen fremhæver tre centrale begreber, der gør sig gældende i det patientinddragende sundhedsvæsen, og som er nødvendige for at sikre inddragelse af patienterne og en styrkelse af kvaliteten på hospitalerne: Partnerskab, fælles beslutningstagning og helhedsorienteret indsats.
1. Der skal være et ligeværdigt og respektfuldt partnerskab mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Det er helt centralt, at den sundhedsprofessionelle lytter til og respekterer patientens ønsker.
2. Fælles beslutningstagning er idealet. Lægen gennemgår behandlingsmulighederne med patienten, som træffer den endelige beslutning ud fra lægens faglige rådgivning.
3. Helhedsorientering er en indsats, der tager hensyn til patientens samlede sygdoms- og livssituation.
Artiklen af Janne Lehmann Knudsen og Gitte Stentebjerg Olsen blev trykt i Ugeskrift for Læger den 5. november 2012. Janne Lehmann Knudsen er formand for Advisory Board i ViBIS.
Fakta
Positive effekter af patientcentreret praksis:
- Forbedret patientoplevet kvalitet
- Forbedret faglig kvalitet
- Forbedring af patienters håndtering af kliniske retningslinjer
- Styrkelse af patienters egne handlemuligheder
- Færre dødsfald blandt kronisk syge
- Nyttigt for sygeplejerskerne
- Økonomisk gevinst
