Diabetes

Hver eneste uge bliver 10 nye børn i Danmark ramt af type 1-diabetes. Det gør diabetes til den mest almindelige kroniske sygdom hos børn. Og tallet er stigende.

none

Type 1-diabetes er en af de mest almindelige alvorlige kroniske sygdomme hos børn. Hver uge får 10 danske børn konstateret sygdommen.

Flere og flere børn og unge bliver af uforklarlige årsager ramt sygdommen. Fra 1996 til 2012 er det samlede antal børn og unge med diabetes vokset fra 1.871 til 3.789. Heraf har cirka 25 type 2-diabetes, mens det resterende antal børn og unge har type 1-diabetes.

Mange børn med diabetes føler det stigmatiserende at skulle måle blodsukker flere gange i løbet af en skoledag – og det er ikke altid nemt at huske at holde styr på sygdommen, hvis ikke en voksen hjælper til. Undersøgelser har desuden vist, at børn med diabetes hvert år i gennemsnit mister seks flere skoledage end deres kammerater.

Længerevarende fravær og tilbagevendende kortvarige episoder med fravær i skoletiden påvirker barnets faglige præstationer og kan desuden føre til psykologiske problemer i forhold til jævnaldrene.

Klæd lærere og pædagoger på

Pædagoger eller lærere, der bruger tid med diabetesramte børn hver dag, skal føle sig trygge, have viden om diabetes og vide, hvor de kan hente hjælp.

Skolebarn med diabetes

Diabetesforeningen har samlet en folder til skolerne med overblik over, hvem der bærer ansvaret, når et barn rammes af diabetes. 

Læs materialet her.

Diabetesforeningen har udviklet en manual med inspiration til, hvad forældre kan give videre af information til pædagoger og lærere. I manualen er der opstillet en række punkter, som man kan tage udgangspunkt i. Man kan også selv tilføje indhold, som er særlig relevant for ens eget barn. Se informationsmaterialet her.

Læs mere på Diabetesforeningens hjemmeside.