Sclerose

Alvorlig sygdom er en fjern tanke, når man er ung. Derfor kan en diagnose som sclerose slå ekstra kraftigt. De færreste danskere er klar over, at sygdommen overhovedet kan ramme børn og unge.

none

De fleste forbinder sygdommen sclerose med et ældre menneske i en kørestol, men de seneste år er det blevet klart, at også børn og helt unge rammes af sygdommen.

Den store uvidenhed gør, at læger ofte ikke skænker sclerose en tanke trods mistænkelige symptomer hos barnet. Flere sclerosepatienter mener, at deres sygdom i virkeligheden allerede brød ud i barndommen eller den tidlige ungdom.

Forælder til sclerosebarn

Hvis dit barn er blevet diagnosticeret med sclerose, trænger en række spørgsmål sig naturligt på.
Hvad skyldes det? Hvordan vil det påvirke mit barn? Kan det helbredes? Hvordan ser fremtiden ud?

Scleroseforeningen har udarbejdet en pjece til dig som forælder, for at give svar på nogle af disse spørgsmål.

Hent pjecen her.

Mange af disse melder om en helt forfærdelig tid i skolen, hvor de blev beskyldt for at være dovne, dumme, sløve og klodsede. Ud over de psykiske udfordringer, såsom dødsangst, medfører sygdommen nemlig også udbredt træthed, motoriske vanskeligheder og generelt manglende overskud. 

Desuden vil diagnosen ofte medføre, at man i mange tilfælde bliver nødt til at skrue ned for tempoet socialt, mens vennerne drøner derudad. Og hvad med kæresten – hvis man har en – og fremtiden, uddannelsen og drømmekarrieren?

Læs mere om at være ung med sclerose på Scleroseforeningens hjemmeside her.


"Indimellem taber jeg salatskålen"

I bogen ”Indimellem taber jeg salatskålen” fortæller otte unge, hvilken rolle sclerose spiller i deres liv i forhold til en lang række emner, som er tæt forbundet med at være og leve livet som ung.

Læs mere og download bogen her.