Skoleliv med sygdom - en gennemgang af forskningslitteraturen
Skole for mig har i 2015 udgivet dette review, der samler de sidste 10 års forskning af, hvilke konsekvenser sygdomme har for børns skoleliv.
![none](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/Billeder/A_istock/skoleformig/frikvarter_haenkerude.jpg?h=0d27ee61&itok=zjUe9jcW)
Skole for mig har nu gennemgået meget af den eksisterende forskning, der ser på konsekvenser af at gå i skole med en sygdom. Gennemgangen er blevet samlet i dette review, der beskriver, hvordan sygdom påvirker børnenes skoleliv i forhold til både læring, udvikling og trivsel.
Blandt andet viser litteraturen, at børn ramt af langvarig og kronisk sygdom er i øget risiko for dårligere trivsel i skolen. Samtidig skaber sygdommene fravær og træthed – og er med til at forhindre børnene i at deltage i de samme ting som deres jævnaldrene kammerater.