Ret og pligt – når et skolebarn rammes af sygdom

Hvilke rettigheder har et skolebarn, der er ramt af sygdom? Hvem har pligt til hvad? Få overblik over alle regler her.

Et skolebarn, der bliver ramt af langvarig eller kronisk sygdom, kan have brug for massiv støtte både i hjemmet og i skolen. Vi har samlet op på, hvad børn med sygdom har af rettigheder.

Fravær på grund af sygdom, manglende energi eller koncentrationsevne, særlig følsomhed over for undervisningsmiljøet og behov for kørestol eller medicin kan gøre det til en kamp for eleven at følge med klassekammeraterne – både fagligt og socialt.

Heldigvis er skolebørn, der er ramt af sygdom, sikret en række rettigheder, som er beskrevet på tværs af flere love og principper.

Der findes derfor et bredt spektrum af mulige støtteformer, som forældre kan kræve på vegne af deres børn, og som skoleledere kan sætte i værk for at hjælpe deres elever.

Desværre viser erfaringen fra patientforeningerne, at både skolen og forældrene mangler overblik og indsigt i, hvilken hjælp barnet har krav på.

Derfor har Diabetesforeningen på vegne af Skole for mig samlet den lovgivning, der er relevant for skoleledere og forældre til børn med langvarig eller kronisk sygdom, i ét notet. Notatet er egnet til at klæde alle parter omkring barnet bedre på til en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst muligt kan hjælpe barnet igennem en skoletid præget af sygdom.

Dato