Året der gik – 2014

Af Lars Engberg, formand for Danske Patienter

Det var i august, at regeringen fremlagde sin nye strategi, hvori man afsatte fem milliarder kroner til sundhedsområdet over de næste fire år. I Finansloven blev beløbet senere til 6,5 milliarder. Det er svært at være utilfreds med – især, da man har valgt at tage fat i områder, der virkeligt trænger til et løft, og som vi i Danske Patienter har arbejdet hårdt for at sætte fokus på. Men presset på sundhedsvæsenet stiger – vi får flere ældre og flere med mange diagnoser på samme tid – så derfor er det nødvendigt også fortsat at have øje for, hvad der er brug for på sundhedsområdet.

Med de nye sundhedsaftaler blev der sat fokus på tidlig opsporing af sygdomme ved indførelse af det såkaldte sundhedstjek, som mange af vores medlemsforeninger længe har efterspurgt. Og så kom der lovning på et løft af blandt andet lunge-, diabetes- og gigtområdet. Vi ser frem til, at erfaringerne herfra bliver bragt i spil på endnu flere sygdomsområder.

300 millioner kroner blev tildelt til at forbedre rammerne for inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet – og det er et vigtigt skridt, der vil gavne patienter på tværs af diagnoser. Helt klart et af de tiltag vi i Danske Patienter ser som et af de bedste på sundhedsområdet dette år.

Danmark får styrket psyken

2014 blev også året, hvor Danmark fik styrket psyken. Psykiatrien fik et økonomisk løft på 2,1 milliarder kroner. Det er flot – og et tiltrængt løft. Men det er dog vigtigt at understrege, at der fortsat er et stort efterslæb på området.

Vi kan derfor ikke parkere psykiatrien og sige, at nu har vi gjort, hvad der skulle gøres dér. Det er stadig et område, man er nødt til at se på – og løfte. Også selv om både politikere og medier synes at være trætte af den diskussion – I slipper ikke, det her er for vigtigt til at lade passere i stilhed.

Tre dårlige

Man skal ikke tro, at vi i glædesrus over de gode ting, der er sket på sundhedsområdet i 2014, har glemt at lægge mærke til dér, hvor det er glippet. Det er stadigt som at vinde i lotteriet, hvis man som patient får tilbudt udredning af sin sygdom inden for de 30 dage, som ellers er patienternes ret.

Regionerne finder på alskens snedige måder at komme uden om kravet på og lader det være op til patienterne at agere. Det er ikke i orden. Alle patienter, der henvises til udredning på et hospital, har ret til klar besked inden for 30 dage – ikke kun 65 procent, som er tallet i nogle regioner.

Vi har ligeledes registreret, at flere af de nye såkaldte supersygehuse bliver knap så super. Man skærer simpelthen i antallet af sengepladser, fordi budgetterne skrider. Og det i en tid, hvor vi stadig har store problemer med overbelægning. Se, dét er svært at juble over.

Og så er der hele data-diskussionen. En gruppe af læger og flere medier er med til at skubbe til data-angsten i den danske befolkning. Det er ikke i orden. Og det er dybt beklageligt, at man nu vælger at slette data fra DAMD-databasen. Data er med til at styrke udviklingen af kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Selvfølgelig skal rammerne omkring indsamlingen være i orden – og det er en opgave for politikerne, men indtil nu er der ingen eksempler på, at data fra patienterne er blevet misbrugt, og så virker det helt unødigt at bremse en nødvendig udvikling af vores allesammens sundhedsvæsen.