Coaching baner vejen for samarbejde på tværs

Det var i begyndelsen af 2002, at personalet på sclerosehospitalerne i Ry og Haslev begyndte at arbejde fokuseret med at skabe et samarbejde på tværs af både faggrupper og patienter. I sundhedsvæsenet var man flere steder begyndt at tale om begrebet ”patienten i centrum”, og det var i forlængelse heraf, at udviklingen i måden, som hverdagen på sclerosehospitalerne blev tilrettelagt på, for alvor tog fat.

Undersøgelser viste på det tidspunkt, at mange af de patientklager, som man helt overordnet modtog i sundhedsvæsenet, handlede om dårlig kommunikation – derfor valgte de to sclerosehospitaler at uddanne deres behandlere til coaches.

Vi betragter det som en forudsætning for en vellykket behandling og rehabilitering, at man som behandler grundlæggende har forstået, hvad der er vigtigt for patienten. Derfor mente vi, at det var en god idé at videreuddanne vores personale, understreger direktør Brita Løvendahl fra sclerosehospitalerne.

Behandlingen er patientens projekt

Foruden uddannelsen til coaches er der en række krav til personalet på sclerosehospitalerne. De behandlere, der også fungerer som vejledere, skal f.eks. indgå i et større internt feltarbejde. Igennem dette arbejde stifter behandlerne bekendtskab med alle de faglige funktioner, der eksisterer på hospitalet. Som afslutning på feltarbejdet, skriver behandlerne en rapport, hvor de blandt andet gør rede for hvor og på hvilken måde, de kan gøre en forskel som patienternes vejledere og som ledere af de team, som sclerosehospitalerne altid samler om den enkelte patient.

På denne måde skaber vi en kultur, hvor vi snakker om, hvad vi ved – og ikke om, hvad vi synes. I kontakten med den enkelte patient spørger vi desuden altid om, hvordan patienten forholder sig til behandlingen. Vi lægger vægt på, at behandlingen er patientens projekt, understreger Brita Løvendahl.

Ved at lade patienten spille en afgørende rolle i behandlingsforløbet, oplever personalet på sclerosehospitalerne, at patienternes lyst til at samarbejde stiger, og at samarbejdet tager en ny og mere frugtbar form.

Individuelle forløb

Blandt de mange forandringer, der er sket på sclerosehospitalerne siden 2002, finder man også en individualisering af patientforløbene. Alle patientforløb bliver tilpasset til den enkelte patients behov og ønsker.

Det har dog ikke været uden udfordringer at gennemføre de tilpassede forløb.

Som patient kan man f.eks. ikke være sikker på at få fysioterapi hver dag, selv om nogle af de andre patienter får det – netop fordi forløbet er særligt tilpasset til den enkelte patient. I første omgang opfattede patienterne det derfor som en kvalitetsforringelse, når de f.eks. ikke automatisk fik individuel fysioterapi fem gange om ugen. Det blev simpelthen svært for patienterne at måle kvaliteten, fortæller Brita Løvendahl.

Patienterne har dog tilpasset sig den nye procedure og er glade for de personlige forløb.

Gamle vaner blev nedbrud

Også behandlerne skulle lære at samarbejde på en ny måde. Med individualiseringen af patientforløbene blev det nødvendigt for de mange forskellige faggrupper at arbejde tæt sammen og se behandlingsforløbet som en helhed. Det har betydet, at der nu er skabt en bedre sammenhæng i behandlingen – men det har ikke været nemt at nå dertil.

Før i tiden blev patientens behandling skåret ud i lagkagestykker, hvor fysioterapeuterne tog sig af én del, ergoterapeuterne af en anden og sygeplejerskerne af en tredje. Og derfor skete det også, at patienter faldt mellem faggrupperne, fordi deres symptomer ikke passede præcist til en bestemt gruppe, siger Brita Løvendahl og fortsætter: Det har været en vældig stor øvelse at bryde sådan et fasttømret mønster, og i begyndelsen var både medarbejdere og patienter utilfredse – for vores behandlere hjalp coachuddannelsen dog rigtigt meget.