Der skal være klarere rammer for brugerinddragelse i de nye sundhedsklynger
Patient- og pårørenderepræsentanter skal have et tydeligere mandat, hvis de reelt skal få indflydelse i de nye sundhedsklynger, skriver Danske Patienter i høringssvar til ny bekendtgørelse. Uden klare rammer og retningslinjer risikerer man, at ellers gode ambitioner ender i pseudoinddragelse.
I Sundhedsministeriets bekendtgørelsesudkast er det svært at finde frem til, hvordan øget inddragelse af patienter og pårørende skal finde sted i praksis. Det kan føre til, at sundhedsvæsenet går glip af muligheden for at anvende brugerperspektivet til at skabe bedre løsninger.
Patienter og pårørende bidrager med et vigtigt og anderledes perspektiv i udviklingen af sundhedsvæsenet end sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Inddragelse af brugerperspektivet bidrager dermed til bedre løsninger, og det er positivt, at dette prioriteres i den nye struktur, skriver Danske Patienter i høringssvaret til bekendtgørelsesudkastet.
Danske Patienter har derfor sendt klare anbefalinger til Sundhedsministeriet om, hvordan der i bekendtgørelsen kan indgå rammer, som sikrer en stærk implementering af patient- og pårørendeinddragelse.
I anbefalingerne indgår, at der skal afsættes de nødvendige ressourcer i regioner og kommuner til at understøtte systematisk brugerinddragelse, og at brugerinddragelsen skal gøres mere forpligtende. Desuden anbefaler Danske Patienter, at man øger antallet af medlemmer i patientinddragelsesudvalget for at sikre en mere rimelig arbejdsbyrde, og at repræsentanterne sikres reel og ligeværdig indflydelse.
Helt overordnet bør det gøres tydeligere i bekendtgørelsen, at det påhviler både sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalgene at sikre, at patient- og pårørenderepræsentanter har et konkret og tydeligt mandat, en konkret stemme og reel indflydelse i arbejdet, skriver Danske Patienter i høringssvaret til bekendtgørelsesudkastet.
Danske Patienter kommer derudover med konkrete forsalg til, hvordan man kan sikre mere gunstige inddragelsesprocesser i sundhedsklyngernes politiske niveau og sundhedssamarbejdsudvalgene.
