Facebook-ekspert om anonyme opslag: Patientforeninger skal forberede sig

Patienter skal have mere glæde af hinanden i de lukkede Facebookgrupper. Sådan lyder det fra stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg. Derfor introducerer platformen mulighed for, at man som bruger kan lave anonyme opslag.

På den måde kan de brugere, der ikke tør stille sig frem med navn og billede, få råd og vejledning til deres sygdom fra andre gruppemedlemmer. Det vil skabe mere aktivitet i grupperne – og dermed flere annoncekroner fra sundhedsindustrien, som Facebook vil satse mere på for fremtiden.

Svært at gennemskue afsender

Flere annoncekroner er en god deal for Facebook, men det kan få uheldige konsekvenser for de mange brugere, der er medlem af patientgrupperne i Danmark. Hos Sundhedsstyrelsen oplever man allerede i disse år udfordringer med de mange sundhedsdebatter, der florerer på de sociale medier, som kan indeholde mere eller mindre tvivlsomme råd til patienter.

Det er vigtigt at være kildekritisk og lægge mærke til, hvem afsenderne af budskaberne er, og hvad deres motiver bagved kan være. Derfor er det også vigtigt, at det er gennemsigtigt, hvem der er afsendere, siger enhedschef Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen

Netop gennemsigtigheden bliver udfordret af muligheden for anonyme opslag, fordi modtageren får svært ved at gennemskue, hvem der er afsenderen af et opslag. Man kan for eksempel ikke udelukke, at de anonyme opslag åbner for, at industrien får nye kanaler til markedsføring – for eksempel ved, at en betalt patientinfluencer laver et opslag om et bestemt produkt.

Skjulte kommercielle interesser

Det vil ikke kun være et problem for brugerne, som bliver udsat for skjult markedsføring, men også for de patientforeninger, der administrerer lukkede patientgrupper på platformen, mener ekspert i sociale medier Astrid Haug. De anonyme opslag skal nemlig godkendes og formidles via gruppens administrator, og det er ofte en ansat i foreningen, som varetager den funktion.

Her skal man som forening gøre sig klart, hvilke opslag man formidler videre, men der er også vigtige juridiske overvejelser. Der er skrappe krav til, hvordan man skal markere opslag og kommentarer som reklame, hvis man på nogen måde samarbejder med et firma – også i lukkede grupper. Hvilket ansvar påhviler der administratoren, som godkender et kommercielt opslag? Det skal man som forening tage stilling til, siger Astrid Haug.

Hun understreger, at hun ikke har kendskab til firmaer, som bevidst ikke overholder markedsføringsloven – for eksempel ved brug af patientinfluencers – men at det nu bliver sværere for alle at gennemskue, hvem der står bag opslag.

Influencers på sundhedsområdet

Brugen af influencers generelt er i vækst – og på sundhedsområdet er der sågar firmaer, der specialiserer sig i at parre indflydelsesrige patienter og virksomheder.

Hos Sundhedsstyrelsen er man også begyndt at bruge influencers i kampagner på sociale medier.

Det er en god måde at nå grupper, som ellers ikke vil se vores budskaber, siger Niels Sandø.

Det er dog vigtigt at klæde influenceren godt på med både faktuel viden om sundhed og reglerne for markedsføring, så brugerne ikke er i tvivl om, hvem der står bag.

Når vi bruger influencers, fremgår det af deres blogindlæg eller opslag på sociale medier, at de er sponsorerede af Sundhedsstyrelsen, så det er tydeligt, hvem afsenderen bagved er. Vi bruger desuden kræfter på at give dem information og fakta, så de bygger deres formidling på faktuel viden, siger Niels Sandø.

Det er ikke altid, at sundhedsdebatterne på de sociale medier bygger på faktuel viden, men det er svært for Sundhedsstyrelsen at følge med over det hele og skride ind, hvis det er nødvendigt. Den opgave bliver ikke mindre af, at Facebook introducerer anonyme opslag. Derfor vil Sundhedsstyrelsen frem over have mere fokus på deres egen kommunikation målrettet patienterne.

Vi kan ikke kommentere på alle opslag, som kommer med tvivlsomme eller urigtige oplysninger. Det er ikke vores rolle, og det ville være en umulig opgave, siger Niels Sandø og fortsætter: Det, vi i stedet kan, og efter min mening skal gøre, er at være mere synlige med vores egen rådgivning på flere platforme. Samtidig skal vi selv være meget påpasselige med rigtigheden i den information, vi selv formidler.

Bliver testet i USA

Muligheden for anonyme opslag bliver i første omgang testet i USA, som er Facebooks hjemmebane, og hvor der er en mere lempelig lovgivning end i Europa. Hvornår det kommer til Danmark vides ikke.

Det kan tage lang tid. Og der er også en risiko for, at det slet ikke kommer videre end i testlandet, fordi der er for mange bump på vejen. Men uanset hvad, så er det godt, hvis patientforeningerne forbereder sig på det, siger Astrid Haug.

For eksempel skal man som forening være påpasselig med at opfordre brugerne til at dele personlige ting – også selvom det er i et anonymt opslag.

Min største bekymring er, at Facebook nu foregiver, at man kan være anonym. For det kan man aldrig være, når Facebook ser alt og gemmer informationerne om dig, siger Astrid Haug.

Det kan især blive et problem, hvis Facebook kommer ud for datalæk. Det er sket før, og det vil ske igen, mener Astrid Haug. For selv hvis Facebook overholder alle de etiske spilleregler, og ikke sælger de informationer, de gemmer på brugerne til annoncører, så er der stadigvæk risiko for datalæk.

Måske skal man som forening overveje, om Facebook overhovedet er det rigtige sted for netværk mellem patienter – eller om der er andre og mere sikre platforme, hvor informationerne ikke bliver brugt til markedsføring, siger Astrid Haug.