Forældre efterlyser bedre skole-hjem-samarbejde
Forældre til børn med langvarige eller kroniske sygdomme føler sig frustrerede over skole-hjem-samarbejdet. De ønsker mere forståelse fra lærernes side, og at skolen bliver mere proaktiv.
Når et barn får en langvarig eller kronisk sygdom, føler forældrene sig ofte magtesløse. Som et lyn fra en klar himmel bristes drømme, og barnets ønske om at være som de andre klassekammerater forsvinder i smerter og særregler.
Skole for mig har interviewet 17 forældre til syge børn om, hvad der for dem gør skole-hjem-samarbejdet udfordrende. Det er blevet til en rapport, som kan gøre lærere og pædagoger klogere på, hvordan de kan opnå et bedre samarbejde med forældrene.
Når et barn får en kronisk eller langvarig sygdom, ændrer det hele familiens hverdag, fortæller projektleder Charlotte Bredahl Jacobsen fra Skole for mig, som står bag rapporten: Forældrene skal sikre behandling af barnet, gå til undersøgelser i arbejdstiden, få hjemmet til at fungere, sørge for at barnets søskende er okay og give skolen besked om, hvad der foregår. Alt sammen oveni at de er dybt bekymrede for barnets helbred. Det kan tære på enhver, og forældrene udtrykker derfor ønske om en bedre dialog med skolen.
Mere dialog og åbenhed
Mange forældre føler, at de skal klare alt i forhold til skolen – fra lejrskoler, til sygeundervisning, til trivsel i hverdagen. Og det er en for stor en opgave for dem. Forældrene har forståelse for, at lærerne ikke kan tage sig af alle børn og deres problemer, men de efterlyser alligevel lidt mere dialog og fælles samarbejde om at finde løsninger på de mange praktiske hverdagsudfordringer.
Det er en udfordring, når ansvaret for at starte dialogen om barnets behov hviler på forældrene, siger Charlotte Bredahl Jacobsen.
Efterlyser forståelse
Flere af forældrene efterlyser også større forståelse fra lærerne i forhold til, hvad og hvor meget deres børn magter. For eksempel er det ikke altid, at lærerne respekterer, når børnene vurderer, at de må springe idræt over. Det er heller ikke altid at de forstår, hvorfor det nogle gange er bedre, at børnene møder senere end at de slet ikke kommer i skole.
Det kender Dorthe alt til. Hun er mor til Sif på 11 år, der har en sjælden diagnose. Sif har mindsket sit fravær gevaldigt ved først at møde klokken 10. Førhen mødte hun til tiden, men med det resultat, at hun ikke lærte noget og havde flere perioder med langvarigt fravær, fordi hun var udkørt.
Det har faktisk ændret hele vores liv, at hun møder kl. 10. Men skolen er desværre modstander af det, for så har hun ikke de nødvendige timer. Men det er mærkeligt, for hun lærte jo intet før. Hun havde mange flere sygedage og havde langt mindre overskud. Så samlet set har hun langt mindre fravær og større indlæring nu, hvor hun er på reduceret skema, siger Dorthe, mor til Sif.
Læs rapporten her
Download rapporten ved at klikke på billedet:
Gode råd til lærere
Det skal du som lærer huske i samarbejdet med forældrene:
- Forældrene er pressede, og selv om de gør, hvad de kan for at bidrage til barnets trivsel, kan tilknytningen til skolen være svær at opretholde.
- Hold derfor forældrene opdateret, så de føler, at der er styr ’på det med skolen’.
- Det kan gøres gennem regelmæssig information, opdateret pensum, tilbud om inddragelse i beslutninger og klassens trivsel.
