Kampen mod multiresistente bakterier skal prioriteres højt
Multiresistente bakterier skal bekæmpes langt mere systematisk med forpligtende standarder for hygiejne, bedre screening og styrket samarbejde på tværs af brancher, mener Danske Patienter.
En ny undersøgelse blandt 5.000 patienter viser, at den screening, der skal fange muligt smittede med multiresistente bakterier, kun finder halvdelen af tilfældene. Det betyder, at mange smittede patienter finder vej til hospitalsgangene, hvor de risikerer at give bakterien videre til de andre indlagte. Det er dybt problematisk, mener Danske Patienter.
Det betyder længere indlæggelsestid og forværret sygdom, som kan være fatalt for svækkede patienter. Derfor bør bekæmpelse af multiresistente bakterier være en meget høj prioritet, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
Hver 10. får infektion på hospitalet
60.000 patienter får årligt en infektion under deres hospitalsophold. Ud over at belaste den enkelte patient, er det også spild af sundhedsvæsenets i forvejen begrænsede ressourcer.
Der er ikke lavet præcise beregninger af, hvad det koster i kroner og ører, men i 2016 estimerede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, at hospitalsinfektioner betyder flere forringede og tabte leveår for patienter end for eksempel influenza.
Statens Serum Institut vurderer, at op til 20 procent af hospitalsinfektioner kunne have været undgået.
Det kan godt betale sig at investere massivt i bekæmpelse af bakterier – både for den enkelte patients skyld, men i høj grad også for samfundsøkonomien, siger Morten Freil.
► Læs også: Hvem skal sikre god hygiejne på hospitalerne?
Sådan får vi bugt med bakterierne
Ifølge Danske Patienter er der behov for en flerstrenget indsats både uden for og på hospitalerne. Konkret peger Danske Patienter på:
- Forpligtende standarder for hygiejne, så smitten ikke bliver overført via personale eller inficerede senge og udstyr, som ikke er tilstrækkelig rengjort.
I dag overholder hospitalerne ikke basale retningslinjer for rengøring og håndhygiejne. Hygiejne omfatter både de rengøringsmidler man bruger og metoderne, der bliver rengjort efter. Der skal stilles krav til uddannelse af alt sundhedsfagligt personale såvel som rengøringspersonalet, ligesom hygiejnestandarderne skal bygge på evidensbaseret viden om metoder.
- Bedre screening, så smittede patienter bliver opdaget hurtigt og man dermed forhindrer smittespredning.
I dag fanger hospitalets screeningsprogrammer kun halvdelen af de smittede patienter. Derudover udskrives patienter tidligere og tidligere – og flere behandles i hjemmet, hvilket øger risikoen for smittespredning uden for hospitalet. Man bør undersøge muligheden for at udvikle eller investere i diagnostiske redskaber og teknologier, der kan finde mulige smittebærere hurtigere og mere effektivt end i dag.
- Samarbejde på tværs, så viden og effektive metoder udnyttes på tværs af brancher og institutioner.
Der er et stort uudnyttet potentiale i vidensdeling på tværs af brancher i relation til hygiejne. Forskellige brancher som fødevareindustrien, daginstitutioner og hospitaler skal alle håndtere infektionsrisici, for eksempel gennem håndhygiejne. Samtidig er der en vigtig politisk opgave i at sikre rationel anvendelse af antibiotika, så anvendelsen bliver reduceret mest muligt – ikke kun i sundhedsvæsenet, men i høj grad også i landbruget.
Kontakt
Hospitaler bliver ikke gjort ordentligt rent
Der findes ingen forpligtende nationale standarder for rengøringen på hospitalerne, og det er ét af problemerne.
Uden retningslinjer og krav til, hvordan rengøringen skal udføres, er det op til de enkelte regioner og hospitaler selv at vurdere, hvad der skal til. Og det er ikke den rigtige måde at løfte opgaven på, mener Danske Patienter.
Hvem har ansvaret?
Den 1. januar 2016 blev Den Danske Kvalitetsmodel nedlagt på hospitalerne. Det efterlader ubesvarede spørgsmål som 'Hvem skal sikre god hygiejne på hospitalerne?'
Danske Patienters daværende formand skrev i den forbindelse et debatindlæg om problematikken.
