Læger og sygeplejersker: Vi vil inddrage patienterne mere

Nyhed

Læger og sygeplejersker ønsker at inddrage patienterne mere. Det viser en ny rundspørge som TrygFonden står bag sammen med Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Når man inddrager patienterne, giver det både bedre resultater og tryggere patienter. Det skyldes blandt andet, at patientinddragelse forbedrer patienternes forståelse af den faglige information, de får, og at patienterne i højere grad er motiverede til at tage medansvar for behandlingen.

Det er blot nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse, som TrygFonden står bag sammen med Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Undersøgelsen bygger på en rundspørge gennemført blandt 2.000 læger og 2.000 sygeplejersker.

Et uudnyttet potentiale

Både læger og sygeplejersker mener ifølge undersøgelsen, at patientinddragelse betaler sig – både for den enkelte patient såvel som for sundhedssystemet. Halvdelen mener, at det øger patientsikkerheden på grund af bedre behandling, og at patienterne hurtigere får stillet en diagnose.

Selvom det kræver ressourcer og en fokuseret indsats at komme i gang på kort sigt, tjener indsatsen sig ind på længere sigt. Hver tredje respondent i undersøgelsen vurderer i den forbindelse, at der er et stort uudnyttet potentiale ved at inddrage patienterne i højere grad end det sker i dag.


Rammer kan være en barriere

Undersøgelsen viser dog også, at de organisatoriske rammer og vilkår kan forbedres, så de understøtter det patientinddragende arbejde. For eksempel oplever læger og sygeplejersker, at dokumentationskrav og arbejdspres kan give en travl hverdag, hvor patientinddragelse bliver nedprioriteret.

Læs hele undersøgelsen her.



Læger og sygeplejerskers forståelse af inddragelse

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

I 2014 gennemførte ViBIS en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle om deres forståelser af inddragelse.

Undersøgelsen – som også omhandler holdninger til vilkår og rammer for patientinddragelse – er lavet i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

Se den her.