Lungekor øger patienters livskvalitet – både sundhedsmæssigt og socialt
Lungekoret har stor positiv indvirkning på lungepatienter, både fysisk og socialt. Det skaber fællesskab og øget trivsel, når mennesker med lungesygdom synger sammen, men økonomien er ofte afhængig af puljemidler, hvilket kan skabe en usikkerhed blandt deltagerne.
For 10 år siden oprettede Lungeforeningen det første lungekor. Et civilsamfundsinitiativ, der skulle sikre et trygt rum for lungepatienter, hvor de kunne samles med andre ligesindede om noget ’fælles tredje’, nemlig sang.
For mange lungepatienter kan det være angstprovokerende at deltage i sådanne fællesskaber uden for Lungeforeningen, fordi det kan være forbundet med stor skam at have sin iltmaskine med rundt i det offentlige rum, eller pludselig at bryde ud i et voldsomt hosteanfald. I lungekorene er der gensidig forståelse for den slags udfordringer, fortæller Ida Kopart Timm, projektmedarbejder og frivilligkonsulent i Lungeforeningen og ansvarlig for lungekoret.
Lungekor findes i dag i mere end 70 kommuner, og mennesker med lungesygdom kan deltage, som de har lyst. Flere deltagere bliver tæt knyttet med de andre i korene, og der opstår et nært fællesskab, som har stor betydning for deltagerne.
Koret danner rammerne for et fællesskab omkring noget andet end dét at have en lungesygdom. De fællesskaber der dannes i korene, rækker udover selve koret. Deltagerne følges derhen, de inspirerer hinanden ved at foreslå andre initiativer, og flere bliver venner i privaten på kryds og tværs, fortæller Ida Kopart Timm.
Patienter oplever bedre lungekapacitet
Selvom forskningen på området er knap, viser det sig, at det kan være sundhedsfremmende for lungepatienter at være en del af lungekoret.
Det er ikke mere end en lille uge siden, at en kordeltager fortalte mig, at han oplever en stor forbedring af sin lungekapacitet, når han ugentligt deltager i lungekoret. Han sagde, at han kan mærke det på sine lunger i ugen efter, hvis han har misset en korundervisning, fortæller Ida Kopart Timm.
Der er endnu ikke meget forskning på området, så derfor er vi meget optagede af at understøtte yderligere forskning i de gavnlige effekter af sangtræning for mennesker med lungesygdom. Vi støtter også den nuværende forskning på området, som blandt andet handler om effekten af fysisk opvarmning og vejrtrækningsøvelser, tilføjer hun.
Økonomien er en udfordring
Lungekoret afhænger ofte af puljemidler, som skal søges hvert år, og der er derfor en stor usikkerhed forbundet med at drive korene, selvom der ikke er meget tvivl om, at det har en positiv effekt på deltagerne.
Flere steder kræver det et mindre deltagergebyr at være med i koret, som går til fælles aktiviteter som for eksempel julefrokost eller kaffe til kormøderne. Initiativet drives primært af frivillige, med støtte fra Lungeforeningens sekretariat i samarbejde med kommuner, sundhedshuse, musik- og kulturskoler eller andre sociale instanser.
Driften afhænger primært af puljemidler, som forløber over en kortere periode, hvorefter man skal ansøge igen. Det kan virke usikkert – også for deltagerne – når man ikke ved, om man har midler til at holde koret kørende igen næste år, fortæller Ida Kopart Timm.
Ønsker korene derudover at afholde større arrangementer som kortræf eller koncerter, skal der søges paragraf 18-midler hos kommunen – en pulje, som går til støtte af frivillige sociale initiativer.
At økonomien afhænger af ansøgninger og godkendelse heraf, kræver både stort frivilligt engagement, viden om de administrative krav og planlægning i god tid. Samtidig er korene underlagt risikoen for, at ansøgningen ikke bliver godkendt, og at de derfor ikke får tildelt midlerne til at afholde det planlagte arrangement eller at aflønne korlederen. Det er en gennemgående udfordring for civilsamfundsinitiativer som lungekoret.
Hvis vi havde uendelige ressourcer, er der ingen tvivl om, at vi ville udbrede lungekoret til alle kommuner, så endnu flere mennesker med lungesygdom kunne få glæde af det. Derudover ville vi uden tvivl investere mere i forskning og bruge den viden til at videreuddanne vores sangundervisere indenfor feltet. Det er selvfølgelig drømmen, afslutter Ida Kopart Timm.
