Mere sundhed for pengene

Nyhed
none

Der er store gevinster at hente til et sundhedsvæsen der er presset økonomisk, hvis man gør mere for at forebygge fejl og utilsigtede hændelser.

En analyse offentliggjort i Ugebrevet Mandag Morgen giver 10 forslag til mere sundhed for pengene. Lars Engberg peger blandt andet på rehabilitering og nedbringelse af fejl og udtrykker bekymring for brugerbetaling.

Det dagsordensættende politiske magasin Ugebrevet Mandag Morgen bringer i denne uge en stor cost-benefit analyse, hvor en række personer, med stor kendskab til sundhedsvæsenet sætter fingeren på, hvor vi som samfund kan få mere sundhed for pengene.

Danske Patienters formand, Lars Engberg lægger vægt på forebyggelse og øget fokus på fejl og utilsigtede hændelser:

Vi lægger stor vægt på at arbejde med de initiativer, som gavner patienter, uden at andre bliver stillet ringere, og samtidig har et stort økonomisk potentiale. Derfor er det helt oplagt at hente de økonomiske gevinster ved forebyggende helbredsundersøgelser og bekæmpe utilsigtede hændelser, siger Lars Engberg.

Danske Patienter undrer sig dog over, at rapporten ikke indeholder løsningsforslag inden for rehabilitering, da det efter organisationens mening er et af de områder med allerstørst samfundsøkonomisk gevinst.

Læs artiklen i Ugebrevet Mandag Morgen her.