Nu skal vi på med arbejdshandskerne
Styrket patientinddragelse er ikke kun et ønske – det er en nødvendighed. Vi har tænkt og talt længe nok. Nu skal vi på med arbejdshandskerne – alle sammen, sammen.
Af formand Lars Engberg fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS)
Set fra et menneskeligt synspunkt er et sundhedsvæsen, der behandler patienter på standardiseret vis uden skelen til den enkeltes situation og behov, forfejlet. Fra et økonomisk synspunkt er det en katastrofe. For patientinddragelse betaler sig – bogstavligt talt. Det giver færre fejl, bedre egenomsorg, og man undgår dobbeltarbejde. Derfor har der gennem det sidste årti været fokus på, hvordan patientinddragelse kan blive en systematisk del af praksis, når sundhedspersonalet taler med, behandler og genoptræner patienterne.
Og det fokus har nået sit klimaks: 750 mennesker var i oktober mødt op til vores nationale konference med titlen ”Brugerinddragelse i praksis”. Beslutningstagere, myndigheder, patienter og pårørende, sygeplejersker, læger – ja, sågar en økonom – tilbragte en hel dag på Hotel Nyborg Strand. Dagen igennem blev budskaberne stadigt klarere: Vi har talt længe nok. Nu skal der handles!
Men hvordan skal patientinddragelsen blive til virkelighed, over det hele og hele tiden, og ikke kun sporadisk på enkelte afdelinger? Sammen med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd har vi i Danske Patienter givet nogle konkrete bud. Vi har lavet fire anbefalinger – man fristes til at kalde dem nødvendigheder – som blandt andet handler om, at der skal undervises i patientinddragelse på de sundhedsfaglige uddannelser og sættes midler af til forskning og til deling af den viden, der allerede findes på området. Og de er blevet taget godt imod. Også af sundhedsministeren.
Derfor er vores forventninger også høje i forhold til, hvad den kommende tid vil bringe. For fremtidens sundhedsvæsen er et patientinddragende sundhedsvæsen – og lige nu ligger fremtiden ikke så langt ude i fremtiden, som den har gjort.
Men blot fordi vi er enige om, hvad der skal ske, betyder det ikke, at resten kommer af sig selv. Nok kan målstregen ses i horisonten, men vi når kun frem, hvis alle hjælper til: Ledere, ansatte, fagfolk – og ikke mindst politikerne. Vil alle arbejde for, at det sker?
