Nye målepunkter til tilsyn med gynækologi

Nyhed

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i kræftpakkerne i det nye udkast til målepunkter.

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Sundhedsstyrelsens målepunkter til brug for tilsynsbesøg på private sygehuse, klinikker og praksis, hvor der udføres lægefaglig patientbehandling i relation til gynækologi.

Det er overordnet positivt, at der tages udgangspunkt i kræftpakkerne. De er funderet på solid faglig viden, og målepunkterne for de valgte områder er rimelig klare og målbare.

Det beskrives, at der for hvert område skal gennemgås ”et antal journaler”, men det beskrives ikke, hvor mange journaler embedslægen skal gennemgå. For at sikre, at de rutinemæssige tilsyn er fyldestgørende, bør det angives, hvor mange journaler, der skal gennemgås.

Læs hele høringsvaret her.