Nyt samarbejde skal mindske antallet af selvmord

Nyhed
none

Danske Patienter er med i nyt nationalt partnerskab, der skal arbejde for, at der bliver færre selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.

Fakta om partnerskabet

Partnerskabet bliver formelt tiltrådt fredag den 8. september i forbindelse med den internationale verdensdag for selvmordsforebyggelse den 10. september 2017

En række offentlige myndigheder, NGO’ere, virksomheder, kommuner og forskningscentre er gået sammen i nyt partnerskab – herunder også Danske Patienter.

Danske Patienter har, ligesom de øvrige parter, netop underskrevet en hensigtserklæring, der forpligter organisationerne til at samarbejde om at mindske antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.

Psykisk syge er udsatte

Langt de fleste selvmord hænger sammen med psykisk sygdom. For Bedre Psykiatri, som er en af Danske Patienters medlemsforeninger, der også er med i det nationale partnerskab, er samarbejdets vigtigste formål derfor at sikre bedre hjælp til psykisk syge.

Vi kunne undgå mange selvmord, hvis vi var bedre til at behandle psykisk syge og bedre til at opdage og reagere på faresignalerne. Noget af det, der har dokumenteret effekt, er at inddrage de syges pårørende i behandlingen. Det håber jeg, at samarbejdet kan være med til at sætte fokus på, siger Birgit Elgaard, Landsformand i Bedre Psykiatri.

Som en del af partnerskabet vil Danske Patienter frem over arbejde for at sprede og bruge den viden, der allerede eksisterer om de grupper, der er i særlig selvmordsrisiko. Desuden skal alle de forskellige parter arbejde sammen for at sikre, at ingen borgere risikerer at blive overset.

Midler fra satspuljen

Med satspuljeaftalen for 2017-2020 bliver der årligt afsat en million kroner til et nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blandt andet skal reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser. Partnerskabet råder heraf over 800.000 kroner årligt, der skal bruges til at fremme aktiviteter, der kan forebygge selvmord og selvmordsforsøg.

Følgende organisationer er en del af partnerskabet:

Center for Selvmordsforskning, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, KL, Kommunerne: Odense, Thisted og Bornholm, Livslinien, Lægeforeningen, Netværket for Selvmordsramte, Psykiatrifonden, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og centrene for selvmordsforebyggelse i Region Syd, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Psykiske konsekvenser af fysisk sygdom

samtale_med_psykolog_2.jpg

Det kan være en stor psykisk belastning at få konstateret en kronisk eller langvarig sygdom.

Danske Patienter har gennemført en rundspørge blandt organisationens medlemmer for at få en fornemmelse af, hvor mange patienter der oplever psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom – og i hvilket omfang.

Se rundspørgen her.