Overblik: Det har børn med sygdom ret til i skolen
Reglerne for, hvornår børn med sygdom har ret til særlig støtte i skolen er omfattende – og ofte uoverskuelige for forældre og lærere. Derfor har Skole for mig samlet alle relevante regler i ét notat.
Børn, der er ramt af kronisk eller langvarig sygdom, har ofte behov for særlige støtteformer eller ekstra undervisning, for at de kan få den bedst mulige skolegang.
Lovgivningen i Danmark byder på mange muligheder for at støtte skolebørn med kronisk eller langvarig sygdom. Det gælder for eksempel i forhold til regler for syge- og supplerende undervisning, medicinhåndtering i skoletiden og børnenes ret til hjælpemidler.
Kendskab til regler giver god dialog
Men reglerne spreder sig over flere love og vejledninger, og der er flere nuancer og undtagelser, som gør reglerne uoverskuelige. Derfor kan det være en udfordring for lærere, skoleledere og forældre at blive enige om, hvilke regler der gælder og hvem der har ansvaret for hvad – og sammen finde frem til, hvad barnet har ret til og behov for.
Derfor har Skole for mig i samarbejde med Danske Patienters medlemsforeninger udformet en samling af den lovgivning, der retter sig mod at give børnene de bedste muligheder for at trives i skolen og klare sig godt fagligt og socialt på trods af deres sygdom.
Notatet rækker en hjælpende hånd frem mod især skolelederne, da det ofte er dem, der har beslutningskraften i barnets sag.
Tre centrale regler
Sygeundervisning: Hvis barnet ikke kan komme i skole på grund af sin sygdom, skal skolelederen tage kontakt til forældrene for at vurdere behovet for, at barnet bliver undervist i hjemmet eller på hospitalet. Det skal senest ske, når fraværet sammenlagt er oppe på 15 dage.
Særlige hjælpemidler: Skolen er forpligtet til at stille de hjælpemidler til rådighed, som er afgørende for, om en elev kan deltage på lige fod i undervisningen. Det kan for eksempel være særlige borde og stole, it-programmer, eller hjælpemidler til lektielæsning i hjemmet.
Medicin: Den enkelte lærer kan ikke blive pålagt at give børn medicin. Men skolen har ansvaret for, at børnene får hjælp til at tage den medicin, de har behov for. Det betyder, at skolen må give opgaven til en anden ansat eller for eksempel benytte den kommunale sundhedspleje.