Pårørende bliver ramt fysisk
Rollen som pårørende til en alvorligt syg eller ulykkesramt er ikke nem, og en del pårørende påvirkes i sådan en grad, at det går ud over deres helbred.
En del af de mennesker, der bliver alvorligt syge, er lidt oppe i alderen. Det betyder, at deres partner – som er en af de nærmeste pårørende – måske selv lever med en kronisk sygdom eller på anden måde kan være fysisk udfordret. Hvis den pårørende i forvejen er syg, er der en risiko for, at man får det dårligere, hvis man også skal tage sig af et sygt familiemedlem, fortæller læge og ph.d. Lone Ross Nylandsted, der siden 2008 har arbejdet på en stor undersøgelse af pårørende for Kræftens Bekæmpelse.
Større ansvar
Med et stigende antal af kronisk syge i Danmark, kortere indlæggelsestider og en begrænset økonomi kommer der et større pres på pårørende til patienter med alvorlig eller kronisk sygdom. De pårørende har et langt større ansvar for varetagelse af patienten og patientens sygdomsforløb end tidligere.
Det giver ikke mening, at vi har et system, der sætter mennesker under pres. Vi er nødt til at sikre de pårørende den hjælp og støtte, de har brug for. Det går ikke, hvis de brænder sammen, fordi de ikke kan klare presset – eller fordi de ikke har tid til at tage vare på sig selv. Sker det, kan vi som samfund ikke længere benytte dem som en ressource i forhold til patienten, og det er synd for alle parter, siger formand Lars Engberg fra Danske Patienter.
Svært at give slip
Lone Ross Nylandsted forklarer, at nogle pårørende ikke har tid til meget andet end plejerollen, og det kan ramme dem fysisk. Det kan i særlig grad ske, hvis patienten også har et fysisk plejebehov, som den pårørende hjælper med at tage sig af. Nogle pårørende kan ikke selv finde ud af at lægge ansvaret fra sig – så det bør de sundhedsprofessionelle ifølge Lone Ross Nylandsted hjælpe dem med.
Det er en god idé, hvis de sundhedsprofessionelle interesserer sig mere for de pårørende og anerkender, at de befinder sig i en svær situation og kan have brug for hjælp eller støtte. Hvis man føler sig anerkendt og ved, at der er nogen, der lægger mærke til, at man har det hårdt, kan man måske klare noget mere. Og hvis en sundhedsprofessionel sætter sig ind i, hvordan man har det og siger, at ”nu skal man altså passe lidt på sig selv”, så kan det være, man lytter, forklarer hun.
Brugbar hjælp
Fokuserer man på at hjælpe de pårørende, kommer det i sidste ende også patienten til gode. Men det er vigtigt, at man sørger for at hjælpe på en ordentlig måde.
Det er vigtigt, at den hjælp og støtte man tilbyder de pårørende er brugbar – i de pårørendes perspektiv. Derfor er det en god idé at spørge ind til den pårørende og ikke blot finde en hurtig løsning, man som professionel måske umiddelbart tænker er passende.
Danske Patienter har lavet et tema om pårørende – se temaet her.
Læs også Danske Patienters politiske indspil om rettigheder til pårørende.
