Patienter i mistrivsel er overladt til sig selv
Alt for mange mennesker med kronisk sygdom får ikke tilstrækkelig hjælp til at håndtere problemer med dårlig mental sundhed, viser ny undersøgelse. Danske Patienter opfordrer til større fokus på trivsel i sundhedsvæsenet.
En faldulykke, et multitraume og over 50 operationer. Susanne Ryding beskriver sig selv som ”stamgæst” i sundhedsvæsenet gennem snart 20 år, men trods hendes hyppige og brede kontaktflade med mange forskellige behandlere, er hendes generelle trivsel aldrig noget, der bliver spurgt ind til.
Susanne Ryding er desværre ikke alene. Knap hver anden patient svarer i en ny undersøgelse, som Danske Patienter har lavet, at de aldrig eller sjældent bliver spurgt ind til, hvordan de har det, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Og når man ikke bliver spurgt, så er det svært at få tilbudt den nødvendige hjælp.
Gratis webinar: Hvad ved vi om patienters mentale sundhed?
Hjælpen er ikke god nok
Hele 68 procent i undersøgelsen svarer, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere dårlig trivsel. Det er ikke godt nok, mener Danske Patienters formand, Klaus Lunding:
I forlængelse af undersøgelsen har Danske Patienter lavet fem konkrete anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med patienternes trivsel i sundhedsvæsenet. En af anbefalingerne handler om, at der skal være et bedre overblik over patientens muligheder for hjælp, så læger og sygeplejersker kan henvise patienten videre til det rette sted.
Netop dét overblik kan gøre en stor forskel for patienterne, mener Hasse Tønning, der selv savnede informationer om både sine rettigheder og muligheder for hjælp, da han fik konstateret kræft.
Nemmere adgang til hjælp
Danske Patienter foreslår også, at patienter skal have lettere adgang til psykologhjælp, og at fagpersoner med psykosociale kompetencer som for eksempel psykologer og socialrådgivere bliver knyttet tættere til behandlingsforløbene.
For Susanne Ryding ville det have gjort en stor forskel, hvis hun kunne få hjælp til at håndtere både de psykiske følger af hendes ulykke og ikke mindst de økonomiske konsekvenser. Hun har været nødt til at få hjælp af en privat socialrådgiver for at få tilkendt førtidspension – efter et langstrakt forløb, der tog hårdt på hendes sparsomme kræfter.
Også Hasse Tønning mener, at det vil gøre en positiv forskel, hvis hjælp til trivsel er en integreret del af behandlingen.
Download dokumenter
Fem anbefalinger fra Danske Patienter
- Gør samtaler om trivsel til en del af kerneopgaven.
Gør det til en fast del af praksis at spørge ind til patienters trivsel.
- Gør det nemmere at spørge ind til det svære.
Gør screening for og samtaler om (mis)trivsel til en del af alle sundhedsprofessionelles uddannelse.
- Skab et brugervenligt overblik over tilbud – til personale, patienter og pårørende.
Lav et let tilgængeligt og brugervenligt overblik over relevante tilbud, for eksempel i regi af sundhed.dk.
- Styrk adgangen til relevante tilbud.
Knyt personer med kompetencer på det psykosociale område og andre relevante tilbud (for eksempel socialrådgivere) tættere til den samlede behandling.
- Indret sundhedsvæsenet, så det ikke tærer på trivslen.
Lav en plan for implementering og monitorering af ”patientansvarlig læge” for de patienter, der primært behandles i hospitalsregi, og for forløbskoordinatorer for de patienter, der har mere komplekse og spredte forløb.