Patienter og pårørende: Sådan får vi et robust sundhedsvæsen

Politisk indspil, Pressemeddelelse
hjemmebehandling digital kontakt læge sofa.jpg

Mere hjemmebehandling, krav om fokus på livskvalitet ved investeringer og opgør med overflødige behandlinger. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Danske Patienters helt egen robusthedskommission, som i dag bliver overrakt til formanden for regeringens robusthedskommission Søren Brostrøm.

Hvis vi skal gøre sundhedsvæsenet fremtidssikret og robust, skal der tænkes i helt nye og innovative baner, mener Danske Patienter, som har etableret patienter og pårørendes kommission for robusthed.

Danske Patienters kommission består af formænd, direktører, fagmedarbejdere og patienter og pårørende fra samtlige af organisationens 23 medlemsforeninger, og er etableret med det formål at spille ind med brugerperspektivet til den officielle robusthedskommision, som regeringen nedsatte i efteråret.

Vi synes, det er vigtigt at tænke indsatserne bredere end det, der er lagt op til i regeringens kommission. Det er selvfølgelig vigtigt, at man arbejder på at rekruttere og fastholde personale, men det kan ikke stå alene. Vi er også nødt til samtidig at se på, hvordan vi kan bruge de eksisterende ressourcer bedre og til større gavn for patienterne, hvis vi skal imødekomme presset i fremtiden, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter.

Klaus Lunding overrækker i dag en rapport med 10 anbefalinger fra Danske Patienters robusthedskommission til Søren Brostrøm, som er formand for den officielle robusthedskommission. Det sker i forbindelse med et stormøde, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har arrangeret.

Se de 10 anbefalinger i bunden af artiklen.

Patienter er klar til at bidrage

Anbefalingerne handler blandt andet om, at patienter skal have bedre mulighed for selv at varetage deres behandling i hjemmet, og at de skal inddrages i behandlingsvalg via tilgangen ”fælles beslutningstagen” langt mere systematisk end i dag.

Rigtig mange patienter både vil og kan passe deres sygdom i hjemmet, fordi det giver mere frihed og større fleksibilitet i hverdagen. Samtidig ved vi, at patienter ofte vælger mindre indgribende behandlinger – eller endda helt fravælger behandling – når de er inddraget i beslutningen om, hvad der skal ske i deres forløb. Det vil minimere mængden af unødvendige undersøgelser og unægteligt bidrage til et mindre træk på sundhedsvæsenets ressourcer allerede fra i morgen, siger Klaus Lunding.

Det kræver dog, at politikerne får skabt rammerne til det, mener Klaus Lunding:

Hvis det skal ske systematisk, er det nødvendigt, at patientens data kan deles på tværs af behandlere, og at fælles beslutningstagen bliver skrevet ind i kliniske retningslinjer. Det skal også være et selvstændigt fokus på sundhedsuddannelser, så personalet får de rette kompetencer til det.

Pårørende er en vigtig ressource

Danske Patienters robusthedskommission anbefaler også, at man mere systematisk inddrager de pårørende i behandlingen. Undersøgelser viser nemlig, at det giver bedre patientforløb og minimerer antallet af fejl, når de pårørende er involveret, fordi de kan bidrage med vigtig viden om patienten og støtte dem i deres behandling.

Men det er afgørende, at man samtidig sikrer de pårørende nogle vilkår, som gør, at de kan hjælpe patienterne, uden selv at blive syge og nedslidte. Det vil altid være individuelt, hvor meget og på hvilken måde den enkelte pårørende vil involveres, siger Klaus Lunding.

Livskvalitet kan aflæses på bundlinjen

En anden anbefaling, som er mere langsigtet, lyder, at det skal være et krav, at man laver en såkaldt konsekvensvurdering, der ser på patienter og pårørendes livskvalitet, når man foretager investeringer og prioriteringer i sundhedsvæsenet. Det er nemlig veldokumenteret, at dårlig livskvalitet går ud over helbredet og dermed koster flere besøg hos lægen.

Livskvalitet kan aflæses direkte på bundlinjen. Derfor er det helt oplagt, at vi i Danmark får en national strategi for, hvordan livskvalitet kan tænkes ind – ligesom man har i andre lande som eksempelvis Norge. Det vil både gavne patienter, personale og samfundsøkonomien, siger Klaus Lunding.

Danske Patienter opfordrer til, at anbefalingerne bliver inddraget i robusthedskommissionens arbejde, og i regeringens bebudede strukturkommission og prioriteringsråd. 

10 anbefalinger fra patienter og pårørendes robusthedskommission:
  1. Udnyt potentialet i fleksible faggrænser med udgangspunkt i viden og forsøg
  2. Lad patienter varetage mere af deres behandling, hvis de ønsker det
  3. Udnyt potentialet i teknologiske løsninger
  4. Sæt fokus på, hvordan fælles opgaveløsning på tværs kan frigøre ressourcer
  5. Prioriter den patientrettede forebyggelse
  6. Styrk arbejdet med at fjerne overflødige behandlinger og procedurer
  7. Prioriter fælles beslutningstagning som tilgang
  8. Støt og inddrag de pårørende – de er en ressource i sundhedsvæsenet
  9. Fokuser på patienter og pårørendes livskvalitet ved investeringer og prioriteringer
  10. Skab bedre rammer for samarbejde med civilsamfundsorganisationer

Læs anbefalingerne i fuld længde her.

Kontakt

Rikke Skovgaard. Foto: Tea Petersen

Rikke Skovgaard

Kommunikationschef
31 18 93 42

Medlemmer af Danske Patienters kommission

  • Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen 
     
  • Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark
     
  • Jens Peter Eckhardt, chefanalytiker i Bedre Psykiatri
      
  • Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri
      
  • Jakob Hansen, formand for Colitis-Crohn Foreningen
      
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter  
     
  • Morten Freil, direktør i Danske Patienter  
     
  • Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen  
     
  • Lone Nørager Kristensen, landsformand i Epilepsiforeningen  
     
  • Søren Harboe, formand for Fibromyalgi-& Smerteforenignen  
     
  • Laila Walther, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade  
     
  • Andreas Frederiksen, politisk konsulent i Gigtforeningen  
     
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen  
     
  • Nanna Bacci Hartz, specialkonsulent i Gigtforeningen  
     
  • Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen  
     
  • Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen  
     
  • Jakob Bro, chefkonsulent i Hjerteforeningen  
     
  • Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse  
     
  • Merete Schmiegelow, patient-repræsentant, Kræftens Bekæmpelse  
     
  • Signe Als Nielsen, konsulent i Kræftens Bekæmpelse  
     
  • Anne Buur, formand for Patientforeningen Fertilitet og Tab  
     
  • Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen  
     
  • Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden  
     
  • Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen  
     
  • Linda Garlov, landsformand i Osteoporoseforeningen  
     
  • Astrid Blom, direktør i Parkinsonforeningen  
     
  • Berit Kjærgaard, næstformand i Parkinsonforeningen  
     
  • Else Marie Larsen, patientrepræsentant, Parkinsonforeningen  
     
  • Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen  
     
  • Birthe Holm, formand for Sjældne Diagnoser  
     
  • Johnna Jørgensen, patientrepræsentant, Sjældne Diagnoser  
     
  • Preben Sindt, patientrepræsentant, Sjældne Diagnoser  
     
  • Thorkild Pedersen, patientrepræsentant, Sjældne Diagnoser  
     
  • Janus Tarp, bestyrelsesformand for UlykkesPatientForeningen og Polioforeningen  
     
  • Carsten Edmund, formand for Øjenforeningen
      
  • Marijke Vittrup, direktør i Øjenforeningen