Private sundhedsudbydere kan skabe A- og B-hold

Nyhed
none

Danske Patienter er bekymrede for, om private tilbud udvander kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen og dermed skaber ulighed, men man kan ikke bebrejde patienterne for at vælge private tilbud.

Antallet af private sundhedsudbydere er steget de seneste år. Danske Patienter er bekymrede for, om de private tilbud udvander kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen og dermed skaber ulighed, men man kan ikke bebrejde patienterne for at vælge private tilbud.

I 2005 åbnede der 16 private virksomheder, som tilbød sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre. I 2015 åbnede i alt 42 udbydere. Det viser tal, som Danmarks Radio har fundet i CVR-registeret.

Det er ikke godt for samfundet, at der kommer flere private sundhedsudbydere som eksempelvis hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og læger. Det mener Danske Patienter, der er bekymrede for, om kvaliteten i det offentlige bliver udvandet, hvis flere læger og andre sundhedsfagfolk vælger at arbejde privat.

Man kan ikke bebrejde patienterne eller borgerne for at de gerne vil have de her ydelser, hvis de ikke oplever, at kvaliteten er tilstrækkelig god i det offentlige sundhedsvæsen, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil, til DR.dk

I stedet bør man ifølge Danske Patienter styrke kvaliteten og kompetencerne i de offentlige tilbud, så der ikke er et marked for private udbydere.

Når der kommer flere og flere private udbydere, er vi bekymrede for, at vi får skabt et A- og B-hold i sundhedsvæsnet, hvor de, der har råd til at købe de gode ydelser, gør det, mens man så samtidig udvander kapaciteten i de offentlige ydelser, fordi man spreder specialisterne ud på nogle private tilbud, siger Morten Freil til DR.dk

Udvander kvalitet i det offentlige

At flere patienter vælger selv at betale for en sundhedsydelse betyder nemlig ikke, at der bliver frigjort ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen.

Vi tvivler på, at der er flere penge tilbage i det offentlige, fordi der jo er lægemangel. Og hvis flere og flere af dem kommer over i nogle mere attraktive tilbud i det private, risikerer vi netop, at vi udvander kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen, siger Morten Freil til DR.dk og fortsætter:
Og så står vi i virkeligheden tilbage med et endnu større problem, fordi vi har spredt kompetencerne ud på nogle andre tilbud.

Ny udredningsret kan have negativ sideeffekt

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Ret til udredning på privathospitaler risikerer ifølge Danske Patienter at øge presset på de offentlige hospitaler. Det vil gå ud over de patienter, der ikke kan udredes i det private.

Læs mere om udredningsretten her.

Udvidet frit sygehusvalg

I Danske Patienters politikkatalog kan du læse mere om organisationens holdning til et udvidet frie sygehusvalg.