Sådan oplever patienter indlæggelsesforløb

Nyhed
none

I Region Syds Center for Kvalitet har man undersøgt patienters indlæggelsesoplevelser. Resultaterne viser, at der er plads til forbedringer.

I Region Syddanmarks Center for Kvalitet har man undersøgt patienters indlæggelsesoplevelser. Resultaterne viser, at det er plads til forbedringer af væsentlige dele af patientens indlæggelse – også selvom patienterne generelt udtrykker en høj grad af tilfredshed med forløbet.

I Center for Kvalitet i Region Syddanmark har man lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor man afdækker sygehuspersonalets ønsker for det gode indlæggelsesforløb samt patienternes konkrete oplevelser af den faktiske indlæggelse.

Undersøgelsen finder, at der er væsentlige udfordringer - omend ikke ukendte. Det gælder blandt andet manglende informationer, kommunikation som er givet i hastværk, dårlige vilkår for patienternes privatsfære ved undersøgelser og generende støj om natten.

Den kvalitative tilgang resulterer i flere gavnlige informationer om indlæggelsesforløb, end hvis man alene bruger spørgeskemaundersøgelser. Derved er undersøgelsen med til at give en mere nuanceret viden af patienternes oplevelser.

Samtidig er undersøgelsen foretaget i lokale rammer på den enkelte sygehusafdeling. Det betyder, at personalet får et præcist grundlag for at udvikle og forbedre den patientoplevede kvalitet.

Læs mere om undersøgelsen på Center for Kvalitet.