Slut med bøvlet medicinafhentning og formålsløs antibiotika

Vælg Klogt
none

Patienter og læger er enige om to nye anbefalinger, der skal rykke medicinafhentning tættere på patienternes bopæl og bidrage til mindre forbrug af antibiotika til øvre luftveje.

Undgå, at patienter skal møde fysisk op på den behandlende enhed for at hente vederlagsfri medicin, når hverken patient eller behandler ser et behov for fremmøde.

Sådan lyder den ene af de to anbefalinger, som Vælg Klogt netop har offentliggjort. Bag anbefalingerne står kliniske eksperter og patientrepræsentanter, som har bidraget med relevante perspektiver via høringssvar og workshops.

Vælg Klogt er en organisation, som er startet af Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) i 2020 – med det formål at minimere behandlinger og procedurer i sundhedsvæsenet, som ikke gavner eller ligefrem kan skade patienterne.

Foreløbigt er der udviklet seks anbefalinger, og til marts 2023 præsenteres yderligere fire. De handler blandt andet om dobbelte blodprøver, rutinekontroller og palliation.

Læs mere om de nye anbefalinger her.