Små ting gør en kæmpe forskel

none

Implementeringen af selv små tiltag kan gøre en stor forskel for både patienter og personale. Det er en afdeling på Aarhus Universitetshospital et levende bevis på.

Da Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital får tilbudt at være med i ViBIS’ projekt Det Brugerinddragende Hospital, er det blot et af mange projekter, som afdelingen er involveret i. Det kan være svært at få tid til nye initiativer i en travl hverdag, men afdelingen vender hurtigt udfordringen til noget konstruktivt.

Vi havde jo faktisk et konkret problem, vi gerne ville løse. Med projektet kunne vi måske nytænke i forhold til en særlig gruppe af patienter, som ofte tilbringer meget tid på hospitalet. Patienterne fylder meget på afdelingen – og afdelingen fylder meget i patienternes hverdag. Her var der potentiale for forbedring, siger afdelingens patientsikkerhedskoordinator Jytte Halborg, der også er udviklingsansvarlig.

På patientens præmisser

Afdelingen vælger at fokusere på patienter med godartede forsnævringer af spiserøret. Det er patienter, som kommer ind til en rutineudvidelse med faste intervaller. Indgrebet tager kun 15 minutter, men mange af patienterne sidder fastende og venter længe på, at der er plads på operationsprogrammet.

Ud over ventetiden er hele forløbet omstændeligt for både patienter og personale, fordi patienterne formelt set bliver betragtet som indlagte. Det betyder, at de skal iføre sig patienttøj, køres til operationsgangen i en seng og svare på en lang række rutinemæssige spørgsmål – hver gang de kommer.

Der var nok at tage fat på, og efter interview med patienterne beslutter afdelingen at tænke anderledes. Første skridt bliver, at patientgruppen fremover skal betragtes som en såkaldt ”VIP-gruppe”.

Alle patienter er selvfølgelig VIP-patienter. Men i vores planlægningsskema er de her patienter nu registreret med ”VIP”, hvilket betyder, at de planlægges til behandling tidligt på operationsprogrammet. Det giver ikke mening, at patienter, der kommer ind jævnligt, skal tilbringe mange timer på at vente på et kort rutineindgreb, siger Jytte Halborg.

Glade patienter og højere patientsikkerhed

Andet skridt er, at patienterne nu skal kategoriseres som dagspatienter. Det betyder blandt andet, at mængden af rutinespørgsmål bliver skåret ned. Og i samarbejde med patienterne bliver det besluttet, at de skal beholde deres eget tøj på, og at de også selv skal gå fra sengeafsnittet til operationsgangen.

Det har været en proces for personalet at vænne sig til. Men på den måde føler patienterne sig mindre sygeliggjorte, og de kan ofte gå relativt hurtigt hjem efter indgrebet – og personalet slipper for at skulle køre rundt med senge. Selvom det er små ting, gør det altså en kæmpe forskel i en travl hverdag, siger Jytte Halborg.

På baggrund af projektet indførte afdelingen en metode til inddragelse, der hedder brugerstyret behandling. Det vil sige, at patienterne – i stedet for at blive kaldt ind med fast mellemrum – selv ringer og får en tid, når de kan mærke, at spiserøret snævrer ind og der er behov for at få foretaget en udvidelse. Det har konkret betydet højere grad af patientsikkerhed, fordi patienterne nu kun får foretaget kikkertundersøgelse med udvidelse, når der er et reelt behov.

Samtidig er patienterne nu tilknyttet en sygeplejerske, som også er forløbskoordinator. Det betyder meget for patienterne, at det er en person, de har mødt, som de taler med, når de ringer ind.

Nu bliver flere patientgrupper inddraget

Generelt har afdelingen optimeret tidsforbruget for både personalet og patienterne. Patienterne kommer hurtigere ind og hurtigere ud, og afdelingen oplever generelt, hvordan patienterne nu tager mere ansvar for deres egenomsorg. Derfor har afdelingen planer om at overføre principperne fra projektet til andre patientgrupper.

Vi er gået fra at synes, at det var en stor opgave at skulle involveres i et nyt projekt til at tænke, at det giver rigtig god mening – for flere patientgrupper. Det her er ikke en solstrålehistorie om, at det ikke kræver noget – for det gør det. Men det er historien om, at det er muligt at integrere principperne om brugerinddragelse i en travl hverdag, siger Jytte Halborg.
Aarhus Universitetshospital rykker på patientinddragelse

Viljen til at inddrage patienterne er stor på Aarhus Universitetshospital. Det viser en undersøgelse blandt medarbejderne, der er foretaget i forbindelse med projektet Det Brugerinddragende Hospital.

Undersøgelsen viser, at hospitalet er godt med i ambitionen om at blive Danmarks første brugerinddragende hospital. Medarbejderne har en ensartet forståelse af patientinddragelse, og de er bevidste om, hvilke fordele inddragelse giver. Ifølge personalet er det dog en udfordring at finde ressourcer og tid til at implementere brugerinddragelse i praksis.

Læs mere om undersøgelsen her.

Fakta

Kirurgisk Gastroenterologi omfatter forebyggelse, undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af sygdomme i spiserøret, mave-tarmkanalen, lever, milt, galdeveje og bugspytkirtlen.

Se TV-klip om projektet

Afdelingen har medvirket i TV2 Østjylland, hvor de fortæller om, hvordan patientinddragelse har optimeret tidsforbruget for både patienter og personale.

Se indslaget her.