Stærkt afsæt til ny struktur for sundhedsvæsenet
Opgaven for den nye sundhedsstrukturkommission er stor – og vigtig. Danske Patienter ser positivt på udgangspunktet for kommissionens arbejde, som kommer omkring nogle væsentlige områder, hvor patienter i dag møder udfordringer.
Mere forpligtende samarbejde, gnidningsfri udveksling af data, ny organisering af almen praksis og sammenhængende it-løsninger. Det er blot nogle af de gode elementer, som en ny kommission skal se på frem mod 2024, mener Danske Patienter:
Vi er glade for, at kommissionen får et bredt fokus på, hvordan vi får skabt bedre patientforløb for de mange borgere, der har kontakter på tværs af sektorerne. Der er i den grad behov for løsninger, som binder sundhedsvæsenet bedre sammen i mere forpligtende samarbejder end i dag, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
For eksempel er det i dag et udbredt problem, at ældre medicinske patienter bliver udskrevet fra hospitalet, uden at kommunen er klar til at tage hånd om den opfølgende indsats. Et andet eksempel, hvor mange patienter kommer i klemme, er på hjælpemiddelområdet, hvor regioner og kommuner ikke altid er enige om, hvem der skal betale udgiften. Konsekvensen er, at nogle patienter må undvære et nødvendigt redskab, der kan lette deres hverdag med sygdom.
Behov for ny organisering af almen praksis
Et af de otte områder, kommissionen skal arbejde med, og som Danske Patienter er særligt optaget af, er ny organisering af almen praksis.
De praktiserende læger har en nøglefunktion i patientens forløb, men der er et grundlæggende behov for at se på, hvordan sektoren kan spille bedre sammen med det øvrige sundhedsvæsen – så de kan leve op til de behov, som patienter og borgere har, siger Morten Freil og uddyber:
Dén snak har indtil nu foregået i et lukket rum ved overenskomstforhandlinger. Det er glædeligt, at der direkte står i kommissoriet, at de skal se på nye organiseringsformer for almen praksis – herunder også sikre mere gnidningsfri udveksling af data mellem behandlere.
Vigtigt med fokus på patientinddragelse og psykiatriplan
Ud over de otte fokusområder i kommissoriet, er det dog vigtigt, at man også fastholder fokus på psykiatriplanen, og at man styrker indsatsen for at inddrage patienter i behandlingsvalg og sikrer hjemmebehandling til dem, der kan og vil.
Der er et kæmpe potentiale for at forbedre tilværelsen for mennesker med kronisk og langvarig sygdom, men det kræver stærke strukturer, hvis vi skal sikre, at det sker systematisk og på patientens præmisser, siger Morten Freil og slutter:
Rigtig mange ønsker at varetage behandling derhjemme, fordi det giver en fleksibel hverdag – og med nye teknologier er det både muligt og forsvarligt. Men det skal være et individuelt tilbud, som ikke trækkes ned over alle borgere.
Det skal kommissionen arbejde med
Den regionale struktur, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur med sigte på styrket sammenhæng og omstilling til nære sundhedstilbud og øget lighed i adgangen til behandling af høj kvalitet.
Rammer for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats, hvor opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstandarder, og som understøtter mere ensartet kvalitet på tværs af landet.
Samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, herunder forpligtende samarbejdsstrukturer samt muligheder for samlokalisering af kommunale tilbud og udgående sygehusfunktioner og skabelse af tværfaglige miljøer.
En organisering og styring af almen praksis, der understøtter øget patientansvar og styrket opgavevaretagelse, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske løsninger.
Finansierings- og incitamentsstrukturer, samt kultur og ledelse i sundhedsvæsenet, der understøtter omstilling til det nære samt en bedre udnyttelse af ressourcer og kapacitet inden for og på tværs af sektorer.
Koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet med henblik på at indfri potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse af god praksis, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en styrket statslig rolle heri.
En organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur i sundhedsvæsnet, der understøtter udbredelsen af fælles løsninger og gnidningsfri udveksling af digitale oplysninger på tværs af sektorer.
En regulering, der understøtter frit valg og patientrettigheder, og som sikrer den mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede sundhedsvæsen.
