Sundhedsordførere: Danske Patienter skal på finansloven

Nyhed
Sund

Med regeringens finanslovsudspil er Danske Patienters bevilling forsvundet. Vi har spurgt sundhedsordførerne fra C, V, EL og S om, hvilken rolle Danske Patienter spiller for patienter og pårørende, og hvorfor en permanent bevilling er afgørende.

Da forslaget til finansloven for 2023 ramte offentligheden for en måned siden var Danske Patienters bevilling ikke længere at spore. I stedet ligger regeringen op til, at de 5,2 millioner kroner, som dækker halvdelen af Danske Patienters samlede årlige budget, nu skal findes i reserven for social-, sundheds- og arbejdsområdet (SSA-reserven).

En reserve, der i modsætning til en permanent bevilling er til forhandling hvert år, og som en lang række forskellige organisationer skal konkurrere om. Regeringens forslag undrer blandt andet Sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Per Larsen:

Det må være en fejl. Danske Patienter spiller en helt central rolle i forhold til at udvikle sundhedsvæsenet med bidrag fra patienter og pårørende på tværs af diagnoser. Det er en opgave, som kun Danske Patienter kan løse, siger Per Larsen.

Han mener derfor, at det er problematisk, at regeringen ikke har sikret Danske Patienter en varig bevilling på finansloven.

Det er stor forskel på at modtage en fast bevilling eller bruge kræfter på at forhandle om en pose penge fra SSA-reserven fra år til år. Det gør den langsigtede planlægning vanskelig, da man som organisation ikke kan vide sig sikker på at kunne følge vigtige indsatser til dørs, siger Per Larsen og tilføjer:
Det er helt naturligt, at Danske Patienter skal på finansloven.


Venstre: Et vigtigt bindeled mellem sundhedsvæsen og patienter

Sundhedsordfører for Venstre Martin Geertsen undrer sig ligesom Det Konservative Folkeparti over, hvorfor Danske Patienter ikke længere har en permanent bevilling.

Danske Patienter koordinerer mellem en lang række patientorganisationer på tværs af sygdomsområder og løser opgaver på vegne af folkestyret i forskellige råd og nævn. Hver gang vi politikere siger, at patienterne skal give deres besyv med i en sammenhæng, så er det Danske Patienter, vi peger på til at repræsentere de ønsker og behov, siger Martin Geertsen.

Han mener, at det er vigtigt, at Danske Patienter har en stemme i den offentlige debat ligesom mange andre dele af sundhedsvæsenet, som eksempelvis de sygdomsspecifikke patient- og pårørendeforeninger, sundhedsfaglige organisationer og Danske Regioner.

Det er kun fornuftigt, at der er en stemme på vegne af patienter og pårørende som en helhed. Danske Patienter hører til på finansloven, så det må vi løse, hvis vi selv kommer i regering, siger Martin Geertsen.

Enhedslisten: Fast bevilling er en garant for uafhængighed

Peder Hvelplund, sundhedsordfører og gruppeformand for Enhedslisten, mener ligesom Venstre og Det Konservative Folkeparti, at det er afgørende, at Danske Patienter får en fast bevilling.

Danske Patienter spiller en vigtig rolle som patienternes talerør i sundhedsdebatten, og det er helt centralt, at finansieringen er permanent. I dag ser vi flere patientforeninger, hvor det er uklart i hvor høj grad, medicinalindustrien sponsorerer dem. Her er Danske Patienter uafhængig, og det samme gælder for organisationens medlemmer, siger Peder Hvelplund.

Danske Patienters modtager ikke støtte fra medicinal- eller medicoindustrien samt privathospitaler, og medlemsorganisationerne må ikke modtage støtte fra industrien, der overstiger fem procent af deres indtægter. Det omfatter både direkte og indirekte støtte.

En permanent finansiering sikrer netop, at Danske Patienter ikke gør sig afhængig af støtte udefra, der kan så tvivl om organisationens habilitet, siger Peder Hvelplund og fortsætter:
SSA-reserven er forbeholdt udviklingsprojekter og kortvarige indsatser, og det kan man ikke sige, at Danske Patienters arbejde er. Det er heller ikke rimeligt over for de organisationer, der er afhængige af SSA-reserven, at midlerne bliver givet til Danske Patienter, der burde være på finansloven.

Socialdemokratiet: Danske Patienter hjælper os til at træffe kloge valg

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff vil i modsætning til de tre andre partier ikke melde klart ud, om Danske Patienter bør have en permanent bevilling. Han forsikrer imidlertid om, at regeringen vil kæmpe for, at finansieringen bliver fundet.

Det er meget væsentligt for sundhedsvæsenet, at Danske Patienter spiller ind med patienters og pårørendes synspunkter, fordi det sikrer, at vi politikere tager de bedste og klogeste beslutninger. Det tror jeg, at alle er enige om, siger Rasmus Horn Langhoff og fortsætter:
Derfor er det afgørende for regeringen, at vi finder den nødvendige finansiering, så Danske Patienter kan fortsætte sit vigtige arbejde.

Organisationer bakker op om Danske Patienter

Siden regeringen præsenterede sit udspil, har flere større organisationer som blandt andet Danske Regioner bakket op om, at Danske Patienter bør være på finansloven.

Danske Patienter er talerør for 23 medlemsorganisationer, der tilsammen har 900.000 medlemmer, herunder små foreninger med meget få ressourcer, og organisationen gør det muligt at få viden om og indsigt i mange danske patienters ønsker og forventninger til sundhedsvæsenet. Derfor bør Danske Patienter også fortsat være på finansloven, siger Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Hun har på vegne af Danske Regioner sendt et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke for at udtrykke sin bekymring. I brevet skriver hun blandt andet:

Danske Patienter udgør et sikkerhedsnet for politiske og administrative tiltag og sikrer, at disse ikke rammer ved siden af borgernes og patientforeningernes ønsker og forventninger. Det gælder også, når det handler om at foretage prioriteringer af ressourcerne, så der skabes mest mulig værdi for patienterne.

Dertil har samtlige af Danske Patienters 23 medlemsforeninger, Lægevidenskabelige Selskaber og Civilsamfundets Brancheorganisation tilkendegivet, at de står bag Danske Patienter. Også Danske Handicaporganisationer er bekymret over, at regeringen har udeladt Danske Patienter på finansloven.  

Det er meget vigtigt, at patienter og pårørendes stemme står stærkt. Derfor mener vi også, det er afgørende, at Danske Patienter kan fortsætte sit vigtige arbejde med blandt andet at understøtte arbejdet i diverse nævn og udvalg – herunder de regionale patientinddragelsesudvalg, som er tiltænkt en styrket rolle i de nye sundhedsklynger, samt arbejdet i patientklagesystemet, skriver Danske Handicaporganisationer.
Danske Patienter på finansloven

I finanslovsudspillet for 2023 er Danske Patienters bevilling forsvundet. Regeringen har meldt ud, at den i stedet vil prioritere midler til Danske Patienter fra reserven for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven).

Danske Patienter fik som led i finanslovsaftalen for 2019 tilført 5,2 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til at understøtte sit arbejde. De 5,2 millioner kroner udgør næsten halvdelen af Danske Patienters årlige budget.

Regeringen har i udspillet for 2023 afsat 900 millioner kroner til SSA-reserven for perioden 2023-2026. En SSA-reserve går primært til udviklingsprojekter, som eksempelvis bekæmpelse af ensomhed og forebyggelse af gråzone-prostitution blandt unge. Sidste år var reserven på 860 millioner kroner, hvoraf kun 117 millioner kroner over en fireårig-periode gik til sundhedsområdet.

En permanent bevilling på finansloven vil som regel være permanent i modsætning til en bevilling fra SSA-reserven, der forhandles årligt mellem regeringen og partierne.

De opgaver varetager Danske Patienter for myndighederne

Danske Patienter varetager en lang række vigtige opgaver for myndighederne. Blandt andet:

  • Udpegninger til lov- og bekendtgørelsesbelagte patient- og pårørenderepræsentanter i disciplinærnævn, klage-, erstatnings- og ankenævn
     
  • Udpegninger til lovbestemte patientinddragelsesudvalg i regionerne
     
  • Udpegninger af patient- og pårørenderepræsentanter til en række nationale råd og udvalg
     
  • Udpegninger af patient- og pårørenderepræsentanter til Medicinrådets fagudvalg (aktuelt 50 udpegninger)
     
  • Netværk og rådgivning for 90 små patient- og pårørendeforeninger
     
  • Optagelse af foreninger og indhentning af selvdeklarationer til fælles indgang for borgere på Sundhed.dk
     
  • Lovbestemt bisidderordning som Danske Patienter driver for myndighederne (delvist finansieret af puljemidler) - herunder rekruttering, uddannelse og supervision af bisiddere.

Danske Patienters finansiering

Danske Patienters grundfunktion er finansieret af kontingent fra medlemsorganisationerne og bevilling på finansloven.

Dertil kommer indtægter fra projekter, som er øremærket bestemte aktiviteter og opgaver.

Se årsregnskab for 2021 her.