Sundhedsvæsenet skal bygges om og fokusere på livskvalitet

Af Klaus Lunding, formand for Danske Patienter. Bragt i Altinget.dk

Det er ikke altid lige sjovt at være patient i det danske sundhedsvæsen.

Patienter lider under en mangel på praktiserende læger – især i yderområderne – og overbelægning på mange medicinske afdelinger, som fører til, at man som patient risikerer at få en behandling, der er langt fra optimal. Man kan sågar risikere at blive helt glemt.

Det er ikke noget, der kan løses med et snuptag. Problemet ligger i selve opbygningen af sundhedsvæsenet. Der er simpelthen behov for at ændre helt grundlæggende på den måde, som sundhedsvæsenet er indrettet på. Derfor er det helt nødvendigt med en sundhedsreform – heller før end siden.

Komplekst sygdomsbillede

Men det er ikke kun strukturerne, der skal reformeres. Det skal sundhedsvæsenets fokus også. Fra at fokusere primært på behandling og gode forløb, skal det også handle om at understøtte det gode liv for patienten.

Flere af os får flere år at leve i. Og med de år følger for mange et mere komplekst sygdomsbillede og dermed en langvarig kontakt med flere grene af sundhedsvæsenet. 1,2 millioner danskere lever ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen med mere end én diagnose og har derfor forløb, der går på tværs af afdelinger, specialer og sektorer.

Og der kan det være svært at navigere rundt. Ikke mindst nu, hvor flere kontroller og mere aktivitet rykkes ud i det nære sundhedsvæsen. Det er nærmest et fuldtidsarbejde at være patient – især, hvis man har flere diagnoser – når man skal rende fra Herodes til Pilatus for at gennemføre de relevante undersøgelser.

Det hele menneske

Vi ved fra forskellige undersøgelser, at mennesker med sygdom har en lavere mental sundhed end andre. At være patient kan i sig selv betyde ekstra sygedage oven i dem, der følger af diagnosen. Det er jo helt skævt, for så er sundhedsvæsenet jo groft sagt med til at skabe mere sygdom - stik mod intentionen.

Det skal selvfølgelig laves om. Vi skal have et sundhedsvæsen, der i endnu højere grad er funderet på faglige prioriteringer, transparens og lige adgang – og som har fokus på, hvad der kan give høj livskvalitet for den enkelte patient og dennes pårørende. Indsatsen skal understøtte, at mennesker berørt af sygdom har de bedste forudsætninger for at have et godt liv.

Patienter skal ikke bare i behandling. De skal mødes i en åben samtale om, hvilken behandling, der passer bedst sammen med deres hverdag. Kan vi komme derhen, hvor sundhedsvæsenet fokuserer på det hele menneske, så har patienter bedre mulighed for også at være andet end patienter. Og for at have en hverdag.

Det er til gavn for både dem selv og det omkringliggende samfund.