Uden forpligtelser og fælles økonomi løser sundhedsklynger ikke sammenhængsproblemet

Høringssvar
none

Mere forpligtelse og mulighed for fælles økonomi. Det er to afgørende forudsætninger for, at de kommende sundhedsklynger vil gøre en reel forskel for patienterne, skriver Danske Patienter i høringssvar, som til gengæld roser prioriteringen af patientinddragelse.

Det er overordnet set positivt, at regeringen, Danske Regioner og KL er gået sammen om en aftale, som har til formål at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer.

Men Danske Patienter er dog også bekymrede for, at man med aftalen i højere grad flytter rundt på nogle politiske strukturer, end man i realiteten skaber forpligtende samarbejdsstrukturer, som kan andet og mere end de samarbejdsfora, der eksisterer i dag.

Vi savner flere initiativer, som kan skabe et tættere og mindre gnidningsfrit samarbejde mellem regioner og kommuner. Danske Patienter anbefaler, at der eksplicit gives mulighed for, at der afsættes fælles midler fra centralt hold, som skal bruges til at finansiere de fælles tiltag for patienter, der har behandlingsforløb på tværs af sektorerne. Det vil afhjælpe, at økonomiske incitamenter bliver bestemmende for opgaveløsningen, og at uoverensstemmelser om økonomi bliver en barriere for at skabe de sømløse overgange, der ønskes med lovforslaget, skriver Danske Patienter i høringssvaret.

Nærhed er ikke vigtigere end faglig kvalitet

Sundhedsklyngerne skal sikre modeller for bedre patientforløb ”med fokus på styrket kvalitet og øget nærhed”, men Danske Patienter advarer om, at nærhed i sig selv ikke må blive en parameter for kvalitet for patienterne.

Selvom det for nogle patienter vil være positivt, at de får kortere afstand og mindre transport til behandling, så viser undersøgelser, at det vigtigste for patienter i mødet med sundhedsvæsenet er, at den behandling man modtager, er af høj faglig kvalitet.

Det er ikke i patienternes – eller sundhedsvæsenets – interesse, at forholdet mellem kvalitet, sammenhæng og nærhed gøres til et nulsumsspil, hvor ønsket om mere nærhed kan legitimere afspecialisering og tab af kvalitet, skriver Danske Patienter i høringssvaret.

Godt med mere patientinddragelse

Lovforslaget indeholder dog også gode elementer. For eksempel er der lagt op til, at inddragelse af patienter og pårørende skal opprioriteres i de nye samarbejdsfora.

Patienter og pårørende bidrager med et vigtigt og anderledes perspektiv i udviklingen af sundhedsvæsenet end sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Inddragelse af brugerperspektivet bidrager dermed til bedre løsninger, og det er positivt, at dette prioriteres i den nye struktur, står der i høringssvaret.

Danske Patienter håber dog, at der i den endelige lovtekst og med en kommende ændring af bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg bliver indføjet tiltag, som sikrer de nødvendige ressourcer og kompetencer til at understøtte meningsfuld inddragelse af brugerperspektivet i sundhedsklyngerne.

Ellers risikerer man, at den ønskede øgede brugerinddragelse bliver overflødig og spild af tid – både for brugerrepræsentanterne og for de øvrige medlemmer af klyngerne, står der.