Vil regeringen slagte patienternes fælles talerør?

Pressemeddelelse
Christiansborg statue politik finanslov

Nyt finanslovsforslag får alvorlige konsekvenser for patienter og pårørendes indflydelse i sundhedsvæsenet fremover. Til trods for, at Danske Patienter løfter en vigtig opgave for myndigheder og samfund, er den faste bevilling overraskende blevet pillet helt ud. ”Et alvorligt slag mod civilsamfundet,” siger formand.

Danske Patienter står til at miste næsten halvdelen af sit årlige budget allerede fra næste år, hvis det nye forslag til en finanslov for 2023 bliver vedtaget. Her er organisationens bevilling på 5,2 millioner kroner blevet fjernet.

Vi er rystede. Danske Patienter repræsenterer 104 foreninger og en kæmpe gruppe mennesker i en sårbar situation, og vi løfter en række vigtige samfundsopgaver på vegne af myndighederne. Det er komplet uforståeligt, hvis regeringen ikke længere vil prioritere det arbejde, siger formand Klaus Lunding.

Et slag mod civilorganisationer

Endnu mere uforståeligt bliver det, fordi regeringen igen og igen har påpeget, hvor vigtigt det er med et stærkt civilsamfund, og den har sat høje ambitioner for patienter og pårørendes indflydelse på udviklingen af sundhedsvæsenet – for eksempel i de nye sundhedsklynger, som er en central del af deres seneste sundhedsudspil.

Det er alt sammen ambitioner, som Danske Patienter bakker op om og bidrager til hver eneste dag ved at servicere ministerier, regioner og kommuner – men som klinger hult, når man samtidig trækker finansieringen til netop det arbejde i den nye finanslov, mener Klaus Lunding:

Det er et alvorligt slag mod civilsamfundet som helhed, hvis politikerne bare kan finde på at hive tæppet væk under en samarbejdspart på den måde, siger han og påpeger, at Danske Patienter fremover vil være den eneste paraplyorganisation, der varetager brugerinteresser inden for handicap-, forbruger-, kultur-, ungdoms- og idrætsområdet, som ikke længere får offentlig støtte.

Efterlader myndighederne med kæmpe opgave

Hvis regeringen fortsat skal leve op til sine egne målsætninger, så får myndighederne travlt. Rigtig travlt.

En stor del af Danske Patienters arbejde for myndighederne er nemlig at udpege og uddanne repræsentanter til forskellige organer i sundhedsvæsenet, herunder flere lovbestemte udpegninger til for eksempel klage- og erstatningsnævn, disciplinærnævn og patientinddragelsesudvalg, hvor patienternes perspektiv er vigtig.

Aktuelt har Danske Patienter ansvaret for 270 repræsentationer, og der kommer hele tiden nye til – i gennemsnit én hver anden dag.

Det er en kæmpe opgave, som vi ikke længere kan løfte, hvis vi mister vores bevilling, siger Danske Patienters direktør Morten Freil og påpeger, at det tager tid at sikre, at de udpegede repræsentanter er kvalificerede og uafhængige af interesser fra eksempelvis medicinalindustrien:
Vi står som garant for, at de foreninger og repræsentanter, der får indflydelse på lovgivning og udvikling af sundhedsvæsenet via Danske Patienter, er legitime og habile, og at de udelukkende taler i patienters og pårørendes interesse. Det er ekstremt vigtigt og ikke noget, man kan gå på kompromis med.

Danske Patienter driver også en lovbestemt bisidderordning på vegne af myndighederne, og kvalitetssikrer tilbud på myndighedernes portal på Sundhed.dk, som fagpersoner og myndigheder kan henvise borgere til, så de kan finde rådgivning og andre tilbud i en patient- eller pårørendeforening, der er uafhængig af særinteresser fra eksempelvis medicinalindustri og forsikringsselskaber. Desuden sørger Danske Patienter for netværk og rådgivning til omkring 90 små foreninger, så myndighederne hører og inddrager både store og små patientgrupper.

Vi er i dialog med over 200 patient- og pårørendeforeninger i Danmark, og de har alle meget forskellige vilkår, som man skal tage højde for i et samarbejde. Det er hverken ønskeligt eller realistisk, at myndighederne varetager koordineringsopgaven selv, og konsekvensen bliver derfor, at man sætter udviklingen langt tilbage i forhold til at skabe lighed på tværs af sygdomsgrupper, og tage patienter og pårørendes behov alvorligt. Taberne bliver i sidste ende de mange danskere, som har sygdom tæt inde på livet, siger Morten Freil.

Håber det er en fejl

Danske Patienter er ikke blevet advaret om, at man ville fjerne finanslovsbevillingen. Tværtimod er man i dialogen med myndighederne blevet overbevist om, at bevillingen ville indgå i finansloven for 2023 og fremover.

Det efterlader organisationen i en svær situation, hvor der reelt ikke er muligheder for at skaffe alternativ finansiering, så arbejdet kan fortsætte i det nye år. Det vil gøre uoprettelig skade på Danske Patienters aktiviteter og det veletablerede samarbejde mellem patient- og pårørendeforeninger og myndigheder, som er blevet opbygget de seneste 15 år.

Forløbet undrer formand Klaus Lunding, men det giver også håb:

Måske er det en fejl. Det håber vi, for det er en den eneste meningsfulde forklaring, vi kan få øje på.

Kontakt

Rikke Skovgaard. Foto: Tea Petersen

Rikke Skovgaard

Kommunikationschef
31 18 93 42

Fakta om Danske Patienter

Danske Patienter blev etableret i 2007, hvor organisationen havde ni medlemsforeninger. Siden da er antallet vokset stødt, og i dag repræsenteres 23 organisationer med i alt 104 foreninger og tilsammen 900.000 medlemmer af paraplyen. 

Blandt medlemsforeningerne er der både store og små organisationer, som varetager interesser inden for en bred vifte af områder med mange forskellige målgrupper. 

Læs mere om Danske Patienter.

Danske Patienters finansiering

Danske Patienters grundfunktion er finansieret af kontingent fra medlemsorganisationerne og bevilling på finansloven.

Dertil kommer indtægter fra projekter, som er øremærket bestemte aktiviteter og opgaver.

Se årsregnskab for 2021 her.

De opgaver varetager Danske Patienter for myndighederne

Danske Patienter varetager en lang række vigtige opgaver for myndighederne. Blandt andet:

  • Udpegninger til lov- og bekendtgørelsesbelagte patient- og pårørenderepræsentanter i disciplinærnævn, klage-, erstatnings- og ankenævn
     
  • Udpegninger til lovbestemte patientinddragelsesudvalg i regionerne
     
  • Udpegninger af patient- og pårørenderepræsentanter til en række nationale råd og udvalg
     
  • Udpegninger af patient- og pårørenderepræsentanter til Medicinrådets fagudvalg (aktuelt 50 udpegninger)
     
  • Netværk og rådgivning for 90 små patient- og pårørendeforeninger
     
  • Optagelse af foreninger og indhentning af selvdeklarationer til fælles indgang for borgere på Sundhed.dk
     
  • Lovbestemt bisidderordning som Danske Patienter driver for myndighederne (delvist finansieret af puljemidler) - herunder rekruttering, uddannelse og supervision af bisiddere.