Almen praksis

Almen praksis løser en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen, og patienter og pårørende ser besøgene hos den praktiserende læge som en central del af både korte og kroniske sygdomsforløb. Men kapaciteten er presset til det maksimale, og det går ud over patienters adgang til almen praksis, som vi kender den i dag.

Det problem kommer ikke til at gå i sig selv, for i fremtiden får de praktiserende læger både flere og mere komplekse opgaver. Derfor mener Danske Patienter, at de folkevalgte politikere i højere grad bør tage ansvaret for, at praksissektoren har den tilstrækkelige kapacitet og udvikler sig i takt med patienter og pårørendes behov og ønsker.

Permanente, supplerende alternativer skal sikre kapacitet

Det har længe været en udfordring at få nok læger i almen praksis, og problemet ser ikke ud til at blive mindre i de kommende år. Mange praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen, og en undersøgelse fra Yngre Læger viser, at det langt fra er alle unge almenmedicinere, som synes, at den traditionelle lægeklinik er en attraktiv arbejdsplads for dem.

I arbejdet med at sikre, at alle kan få en fast praktiserende læge, bør man derfor kigge mod alternative drifts- og organiseringsformer, som på fast basis kan supplere den praksissektor, vi kender i dag – og som kan tiltrække de almenmedicinere, der ikke har lyst til at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan for eksempel være ved at gøre regionsklinikkerne permanente, så de bliver et reelt alternativ for både læger og patienter.

Danske Patienter anbefaler, at der fra politisk hold tages initiativ til at nedsætte en bredt sammensat ekspertgruppe, som kan komme med anbefalinger til, hvordan fremtidens almene praksis skal indrettes. Gruppen skal have deltagelse af forskellige faglige kompetencer, herunder patient- og pårørendeforeninger og organisationseksperter, som kan kaste et nyt blik på udviklingen af praksissektoren.

Tid, sammenhæng og kvalitet i behandlingen

Udvalget skal, udover at undersøge alternative organisationsformer, kigge på de praktiserende lægers tovholderansvar og sammenhængen mellem almen praksis og resten af sundhedsvæsenet.

Når man spørger patienter og pårørende om deres ønsker til almen praksis, er det nemlig især to forhold, der går igen: Almen praksis skal være en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, og den praktiserende læge skal kunne give dem en helhedsorienteret behandling.

Forudsætningen for det er, at der bliver etableret tætte og organiserede samarbejder mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, herunder for eksempel sparring med speciallæger i speciallægepraksis og på hospitaler. De praktiserende lægers kendskab til det øvrige sundhedsvæsens tilbud skal styrkes. Det gælder ikke mindst de kommunale tilbud, herunder for eksempel patientuddannelse, pårørendevejledere og støtte til særligt sårbare patienter.

De praktiserende læger skal have kompetencerne til at have en helhedsorienteret tilgang til patienten (med fokus på følgesygdomme, hverdagsliv og pårørende). Det kræver også, at rammevilkårene for de praktiserende læger giver bedre mulighed for at samle op på sygdomsforløbet og de bekymringer, der måtte opstå undervejs.

Deling af data fra den alment praktiserende læge – både til det resterende sundhedsvæsen, til kvalitetsudviklingsformål og til patientens eget overblik på sundhed.dk – er en afgørende forudsætning for, at patienter og pårørende oplever den nødvendige sammenhæng mellem almen praksis og resten af behandlingen.

En styrket almen praksis er ikke løsningen på den lægemangel, som ses blandt flere specialer. Men adgang til en praktiserende læge, der visiterer til og følger op på behandling i det øvrige sundhedsvæsen, er en forudsætning for kvaliteten af patienters samlede forløb, og derfor er det vigtigt, at området løftes.

Danske Patienter anbefaler, at:

• Regeringen nedsætter et bredt sammensat ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til indretningen af fremtidens almene praksis – for udfordringerne kan ikke længere løses i et lukket overenskomstrum med Danske Regioner og PLO. Udvalget skal blandt andet undersøge alternative organisationsformer, som kan supplere den nuværende indretning af praksissektoren for at sikre tilstrækkelig kapacitet.
   
• Der igangsættes initiativer, som kan sikre bedre sammenhæng mellem almen praksis og de øvrige dele af et behandlings- og sygdomsforløb. Datadeling er en afgørende forudsætning herfor.
   
• Almen praksis fremover i højere grad kan give patienter og pårørende en helhedsorienteret behandling. Det kræver kompetenceudvikling og ændrede rammevilkår.