Evaluering af Skole for mig

Skole for mig har undersøgt, hvilke udfordringer elever med kronisk og langvarig sygdom møder i folkeskolen – og udviklet redskaber til skolerne. Her er evalueringen af projektet.

17 videnspublikationer, 11 redskaber, et politisk indspil, kurser for skolepersonale og oplæg på konferencer. Det er nogle af de ting, der er kommet ud af projekt Skole for mig i løbet af 2014-2018.

Projektet, som er støttet af Egmont Fonden, havde til formål at forbedre vilkårene for elever med kronisk og langvarig sygdom i folkeskolen – både ved at formidle viden og udvikle redskaber til lærerne og ved at gøre politikerne opmærksomme på, at reglerne om sygeundervisning ikke bliver overholdt.

Her kan du finde evalueringen af projektet, som blandt andet viser, at børn med kronisk eller langvarig sygdom er en overset elevgruppe. Der er behov for indsatser, der kan forbedre vilkårene for børnene i hverdagen, og der er behov for at ændre rammevilkårene på politisk niveau for børn med sygefravær.

Evalueringen er baseret på kvantitative data over besøg på hjemmesiden, spørgeskemaevaluering af kursus for skolepersonale, interviews med kursister og en kvalitativ vurdering af den politiske indsats.

Læs evalueringen her.

Dato