Medicin i skoletiden

Det kan være en udfordring at have et barn i klassen, der skal tage medicin i skoletiden. Her kan du blive klogere på, hvordan du som lærer bedst støtter barnet i at mestre sin egen behandling.

Børn med kronisk eller langvarig sygdom skal ofte passe deres behandling i skoletiden. Nogle skal tage medicin, nogle skal skifte sonder og stomiposer, mens andre for eksempel skal måle blodsukker. Det er vigtigt for børnenes trivsel, at det sker på en ordentlig måde – og det er vigtigt for børnene, at de kan passe deres behandling ind i skolelivet på en måde, som ikke trækker dem unødigt væk fra kammeraterne og ikke skaber særlig opmærksomhed.

I denne publikation kan du læse om de problematikker, som børn, der tager medicin i skoletiden, oplever. Du kan samtidig blive klogere på, hvordan du bedst støtter barnet til dels at passe sin sygdom i skoletiden og dels til at mestre egenbehandling på en måde, så deres sygdom påvirker dem og deres skolegang mindst muligt.

Det er Skole for migs håb, at publikationen kan understøtte lærere i at håndtere børn, der tager medicin i skoletiden. Publikationen giver indblik i børnenes perspektiver på behandling af sygdom i skoletiden og kommer med anbefalinger til, hvordan børnenes skoleliv kan blive bedre.

Læs publikationen her.

Dato