Organisering

Det Brugerindragende Hospital er organiseret med styregruppe, projektgruppe og sparring fra internationale eksperter.

Det Brugerinddragende Hospital er støttet af TrygFonden og gennemføres af ViBIS i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Dette kommer til udtryk i projektets struktur for organiseringen.

Styregruppe

Styregruppen sikrer de overordnede rammer for projektet og træffer beslutninger om projektets indhold og retning.

I første del af projektet, der handler om implementering på Aarhus Universitetshospital, består styregruppen af programchef Lisbeth Kallestrup fra Aarhus Universitetshospital, professor i patientinvolvering Kirsten Lomborg fra Aarhus Universitet samt direktør Morten Freil og vicedirektør Annette Wandel fra ViBIS. 

I anden del af projektet, der handler om udbredelse af resultaterne, består styregruppen af patientrepræsentant Henning Søndergaard fra Nyreforeningen, patientrepræsentant Lene Romer Halby fra Colitis-Crohn Foreningen, sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth fra Sydvestjysk Sygehus, sundhedsfaglig chef Preben Cramon fra Region Sjælland, sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen fra Aarhus Universitetshospital, vicedirektør Anne Herz fra Region Hovedstadens Psykiatri, vicedirektør Jan Mainz fra Psykiatrien i Region Nordjylland, næstformand Dorte Steenberg fra Dansk Sygeplejeråd, professor Frans Boch Waldorff fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, formand Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen, programchef Lisbeth Kallestrup fra Aarhus Universitetshospital, forsknings- og uddannelsesleder Kirsten Lomborg fra Institut for Sygepleje på Metropol (tidligere professor i patientinvolvering på Aarhus Universitet), direktør Morten Freil og vicedirektør Annette Wandel fra ViBIS. 

Projektgruppe

Projektgruppen består af projektleder Helle Max Martin fra ViBIS, proceskonsulent Steffen Klemmensen fra ViBIS, proceskonsulent Anne Mette Johansen fra ViBIS og videnskabelig medarbejder Marianne Jørgensen fra Aarhus Universitet, som arbejder tæt sammen om gennemførelse af projektet, udvikling af procesværktøjer og tilrettelæggelse af evalueringen.

Projektlederen har det overordnede ansvar for kvalitet og fremdrift i projektet og skal sikre, at projektet implementeres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og ud fra de rammer, som er fastsat af styregruppen.

Proceskonsulenterne har ansvaret for den daglige kontakt med hospitalsafdelingerne i projektet med henblik på at støtte opgaveløsningen og sikre fremdrift i de lokale projekter.

Den videnskabelige medarbejder har ansvar for at gennemføre evalueringen af projektets første del –samarbejdet med Aarhus Universitetshospital – herunder udvikle evalueringsdesign samt varetage indsamling og analyse af data.

Internationale eksperter

Projektets internationale samarbejdspartner er MAGIC-projektet, som er blevet gennemført blandt andet i Cardiff i England. MAGIC har fokus på implementering af fælles beslutningstagning, og deres erfaringer og ekspertise bliver løbende inddraget i arbejdet med Det Brugerinddragende Hospital.

Projektbeskrivelse

Hvis du vil vide mere om baggrunden og målene for Det Brugerinddragende Hospital? 

Så finder du den fulde projektbeskrivelsen her. 

Seks anbefalinger

none

Evalueringen af projektets første del er lanceret i oktober 2017. Med baggrund i evalueringen er der udarbejdet seks anbefalinger til arbejdet med brugerinddragelse på hospitalerne. 

Se anbefalingerne her.