Netværk for brugerrepræsentanter i sundhedsklynger - Region Hovedstaden

ViBIS samarbejder med Region Hovedstaden om at facilitere et netværk for brugerrepræsentanterne i de fem sundhedsklynger.

Sundhedsklyngerne er et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis med formål om at skabe bedre samarbejde på tværs. Desuden har sundhedsklyngerne brugerrepræsentanter med for at holde fokus på brugernes perspektiv.

I Region Hovedstaden er der fem sundhedsklynger, der alle har tre brugerrepræsentanter med – en fra regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) og to lokalt udpegede. Derudover er der i netværket tre brugerrepræsentanter fra Tværsektoriel strategisk styregruppe. 

For at understøtte deres arbejde, og for at give mulighed for sparring og støtte i deres opgaveløsning, er netværket etableret. Det fungerer som baggrundsgruppe for brugerrepræsentanterne. 

Netværket samles om fem netværksmøder, hvor brugerrepræsentanterne klædes på og sparrer med hinanden om blandt andet rollen som brugerrepræsentant, hvordan de får øje på brugerperspektiver i arbejdet og hvordan de bedst muligt samarbejder med resten af deltagerne i sundhedsklyngen for at understøtte brugernes indflydelse. Møderne er obligatoriske for deltagerne.  

Proces 

Netværket starter i februar 2023, og løber over 2,5 år med i alt fem møder. Møderne planlægges og faciliteres af ViBIS med inputs og bidrag fra brugerrepræsentanterne.  

Kontakt

Mette Munch-Petersen. Foto: Tea Petersen

Mette Munch-Petersen

Projektleder
33 41 47 56