Barrierer for forebyggelse?
Interview med Finn Breinholdt: De fleste ved godt, at det er vigtigt at leve sundt og dyrke motion. Men alligevel har mange patienter svært ved reelt at følge de gode sundhedsråd.
Sundhedstilbud skal indrettes og serveres, så den enkelte patient motiveres til at leve sundt og være fysisk aktiv. For sundhedsvæsenet selv kan være en barriere for, at patienter ikke følger de gode sundhedsråd. Det mener seniorforsker i sundhedsfremme Finn Breinholt Larsen, der arbejder som sundhedskonsulent i Region Midtjylland. Han har blandt andet været med til at udvikle regionernes sundhedsprofiler.
Ifølge forskeren er der større chance for, at patienter deltager i forebyggelsesaktiviteter, når det anses som en del af deres behandling. Er det derimod noget, der aktivt skal vælges til, er der langt færre, der deltager. Derfor mener Finn Breinholt Larsen, at der bør være fokus på, hvordan forebyggelsestilbud – som for eksempel rygestopkurser og motionstilbud – serveres for patienten.
Tilbud om forebyggelse skal serveres
Tidligere tilbød hospitalerne både behandling og efterfølgende forebyggelsestilbud. På den måde fik patienterne en samlet pakke, hvor eksempelvis motion og rygestopkursus var en del af behandlingen. Sådan er det ikke i dag. Behandlingen foregår stadig på hospitalerne, mens det primært er kommunerne, der varetager forebyggelsestilbud, når patienten udskrives.
Det betyder, at mange patienter ikke opfatter tilbuddene som nødvendige, da det ikke er en del af behandlingen på hospitalet. Færre patienter tager altså imod tilbuddene. Ifølge Finn Breinholt Larsen er der en social slagside forbundet med netop dette - og det vil derfor gå hårdest ud over patienter med færrest ressourcer. Der er derfor særligt brug for, at disse patienter får professionel hjælp til at foretage livsstilsændringer.
Social tilpasning af forebyggelsestilbud
Der er endnu ikke evidens for, hvorfor det er sværere for patienter med færrest ressourcer at ændre livsstil, der blandt andet tæller at få mere motion i hverdagen og spise sundere.
Men det vides, at funktionsevnen i højere grad påvirkes i forbindelse med sygdom hos en patient med få ressourcer sammenlignet med en ressourcestærk patient. Derudover vides det, at jo flere kroniske sygdomme en patient har, jo mere påvirket bliver funktionsevnen. Det påvirker hos langt de fleste livskvaliteten og overskuddet til at leve sundt.
Forebyggelsestilbud skal derfor være nogle, som den enkelte patient reelt magter at tage imod. Finn Breinholt Larsen foreslår som led i dette, at sundhedslovgivningen gennemtænkes og en social tilpasning af tilbuddene bør overvejes, så der tages højde for patienter med knap så mange ressourcer.
Konkret kan denne gennemtænkning indebære, at det igen bliver hospitalerne, der tilbyder forebyggelsestilbuddene, og at der tilbydes differentierede tilbud efter patientens situation. Det vil, ifølge Finn Breinholt Larsen, føre til, at flere patienter med begrænsede ressourcer tager imod tilbuddene om forebyggelse.
Motivation er kodeordet
Omgivelserne betyder meget for, hvorvidt man dyrker motion eller ej. I et interview med overlæge og professor Bente Klarluns kommer hun med sine råd til, hvordan du kommer igang med at dyrke motion – om du har en kronisk sygdom eller ej.
Go boogie! på din arbejdsplads
Mange danskere kender til det at have ømme skuldre efter en dag ved computeren. Derfor har Gigtforeningen lavet et video med hurtige og nemme øvelser, der kan afhjælpe problemet. Se videoen her og bliv inspireret til boogie på arbejdspladsen.
Hvad mener danskerne?
Danskerne mener, at forebyggelse betaler sig – og så er de selv åbne for at leve lidt sundere for at forbedre den generelle sundhed. Det kan du læse mere om en en publikation fra TrygFonden og Mandagmorgen.