Nudging – sunde skub og lette valg
Samfundet må tage nye metoder i brug, hvis befolkningen skal påvirkes til at leve sundere og længere. I følge Pelle Guldborg Hansen er kodeordet ’nudging’.
På papiret kan det virke let at spise varieret og dyrke motion for derigennem at leve sundere. Men hvordan kan det være, at det ikke er lige så let i praksis?
Ifølge Pelle Guldborg Hansen, Ph.d., postdoc. i marketing og management på SDU, bør man forsøge at påvirke menneskers valg og adfærd i en bestemt retning uden at begrænse menneskets valgmuligheder. Det vil sige at få mennesker til at træffe sunde valg uden at tage friheden til at vælge fra dem – begrebet kaldes ’nudging’.
Når det kommer til tilbud om forebyggelse, kan patienter nemt føle sig begrænsede i deres valgmuligheder. Så selvom de fleste godt ved, hvad det sunde valg ideelt set indebærer, betyder det ikke, at de gode råd om sund livsstil efterleves.
Problemet er, at vi som mennesker ikke kan forholde os til information fra lægen på en distanceret og fornuftsbaseret måde. Det betyder, at selv om vi godt ved, at motion på lang sigt forebygger sygdom, så motionerer vi alligevel ikke, fordi det ikke er behageligt på kort sigt, forklarer Pelle Guldborg Hansen.
To typer af patienter
Hvis en patient modtager en besked fra sin læge om, at han har 10 procent risiko for at få en sygdom, hvis han ikke stopper med at ryge, tackler han det typisk på en af to forskellige måder.
Nogle patienter handler ud fra en positiv og umiddelbart fornuftsbaseret logik, som gør, at de søger informationer om sygdommen. Hvis de kan finde information, som går mod lægens anbefalinger om for eksempel et rygestop, vil de tænke ”sygdommen rammer ikke mig” og fortsætte med at ryge.
Den anden patienttype bliver derimod ængstelig og tror straks, at han er blandt de 10 procent, som udvikler sygdommen, hvis ikke han stopper med at ryge.
Hvis man gerne vil strikke nogle præventive behandlingstilbud sammen, så hjælper det ikke at tage udgangspunkt i dét, vi ud fra et fornuftigt synspunkt ville gøre, men man skal omvendt tage udgangspunkt i, at vi rent faktisk afviger fra det fornuftige, siger Pelle Guldborg Hansen.
Påvirkning fra omgivelserne
I England arbejder regeringen sammen med forskere om at servere sundhedstilbud på en attraktiv måde, der ikke fratager den enkelte retten til at træffe sine egne valg.
Nudging er som nævnt en måde, hvorpå man kan påvirke mennesker til at træffe et bestemt valg. Det kan handle om både gode og sunde valg, men også om uheldige og usunde valg. Man kan forestille sig, at aktører i samfundet kan bruge nudging til at få danskerne til at træffe sundere valg.
Ifølge de engelske forskere handler viljen til at træffe det sunde valg blandt andet om, hvem der serverer tilbuddet. Mennesker er nemlig langt mere tilbøjelige til at efterleve budskaber, der kommer fra nogen, der ligner dem selv – sammenlignet budskaber fra en myndighedsperson, der dikterer en bestemt livsstil.
Derudover handler det om, at mennesker gerne vil have lette løsninger, der er påvirkede af, hvad andre mennesker gør. Og faktisk er mennesker mere tilbøjelige til at indfri de gode hensigter, hvis man forpligter sig til dem – enten over for sig selv via kontrakter eller offentligt over for andre.
Når tilbuddene serveres på den rigtige måde lykkes det for os, uddyber Pelle Guldborg Hansen.
Løsninger bør tilpasses den enkelte
Det sunde valg gøres til det lette valg ved at designe sundhedsløsninger på en måde, som tilskynder mennesker til at vælge en sund adfærd. I den forbindelse er man nødt til at tage hensyn til, at patienter, deres hverdag, overskud og en lang række andre faktorer er forskellige. Løsningerne skal altså tilpasses det enkelte menneske.
De fleste vil ikke have, at staten blander sig i deres individuelle adfærd, men den må gerne blande sig i store abstrakte ting, forklarer Pelle Guldborg Hansen.
Noget peger altså på, at det med ’nudging’ rent faktisk er muligt at påvirke patienter til at leve sundere, hvis der tages udgangspunkt i den enkeltes situation og sundhedstilbud indrettes herefter – i stedet for at indrette efter den ideelle løsning.
Eksempler på nudging
Slik i supermarkedet
Supermarkederne placerer slikhylderne der, hvor vi står i kø. Og det er ikke tilfældigt – for vi er mere tilbøjelige til at vælge det, der præsenteres for næsen af os. Dermed sælger supermarkederne mere.
En flue i toiletkumme
Hvis der er malet en flue i toiletkummen, kan det være med til at reducere det, at mænd tisser ved siden af, med op til 80 procent. Derved reducerer man udgifterne til rengøring.
Unge og alkohol
Ved at oplyse unge universitetsstuderende om, hvor meget deres medstuderende typisk drikker, ser man et markant fald i alkoholindtaget hos den enkelte. Det viser, hvor påvirkede vi er af, hvad andre gør.
Colaer på række
Det er videnskabeligt bevist, at man altid vil vælge colaen, som står som nummer to fra venstre. Colasælgerne placerer derfor strategisk den største cola til venstre og den mindste til højre for at tjene mere.
