Evaluering og dokumentation af samarbejde med brugerrepræsentanter

En del af arbejdet med organisatorisk brugerinddragelse handler om at evaluere og dokumentere samarbejdet med borgerrepræsentanter og dermed blandt andet inddragelsens rammer, proces, værdi og effekt.

I de senere år er der igangsat flere og flere indsatser, hvor man arbejder med organisatorisk inddragelse, og dermed systematisk inddrager brugerne i udvikling, kvalitet og forskningsprojekter. For eksempel i brugerråd, kvalitetsråd og arbejdsgrupper.

Men én ting er, at udvikle og implementere inddragende processer, udvikling og kvalitetsarbejde i forskning, i kommuner, på hospitaler og i forvaltninger. Noget andet er at dokumentere processerne og drage læring ud af indsatserne, som kan bruges i fremtidige indsatser. For at kunne det, er det vigtigt, at de enkelte indsatser bliver dokumenteret og evalueret.

Der er mange erfaringer at hente, når man dokumenterer og evaluerer sin organisatoriske brugerinddragelse. Evaluering er med til at synliggøre, hvordan brugerdeltagelsen har værdi, og hvorfor det er vigtigt at have brugerne med - både overfor brugerne selv, overfor de øvrige deltagere i rådet, klyngen, arbejdsgruppen eller andet, samt overfor ledelse og samarbejdspartnere.

Hvordan kan man arbejde med evaluering?

Hvad man evaluerer, og hvordan man evaluerer, er der forskellige tilgange til. Hvilken tilgang man skal vælge, afhænger af formålet med evalueringen. Læs her nogle forskellige tilgange til evaluering af organisatorisk brugerinddragelse:

Evaluering af rammer for inddragelse, GRIPP 2: Har brugerinddragelse reelt fundet sted? En evaluering af rammer og proces sætter fokus på hvorfor, hvorvidt og hvordan brugerne er blevet inddraget og har fået indflydelse. Her skal man dokumentere forudsætninger for processen samt selve processen, herunder hvilke aktiviteter, der har været undervejs. Hvor mange møder er holdt? Hvem deltog? Hvordan har processen fungeret? Det er for at dokumentere, hvad der er sket. Der er udviklet en international anerkendt tjekliste – GRIPP 2 – til at dokumentere, hvad der er sket i organisatoriske inddragelsesprocesser, og hvad der er kommet ud af dem.
Evaluering af effekterne ved inddragelse: En effektevaluering har fokus på at evaluere effekterne, herunder om formålet for projektet eller indsatsen er nået, og i hvilken grad initiativerne er implementeret. Desuden evalueres der på, i hvor høj grad og på hvilken måde brugernes input er blevet anvendt i udviklingen af organisationen.
Evaluering af dialog og læring: Det er ikke altid, man kan pege på eller måle en specifik effekt ved brugerinddragelse, men man kan evaluere på, hvad man har lært af hinanden i processen. En evaluering med fokus på læring kigger på de lysende øjeblikke, som er der, hvor man lærer noget af dialogen med brugere. Denne evaluering kan have forskellige niveauer. På kort sigt: Hvilke former for dialoger får betydning, og hvad får betydning for at gensidig læring finder sted? Og hvordan får facilitering betydning for processen? På mellemlang sigt: Hvordan inkluderes brugerperspektiver i projektet, og hvilken betydning får det for udviklingen i projektet? På lang sigt: Hvordan kan man se på beslutninger/produkt/politik, at brugere har været inddraget?

Sådan arbejder vi med dokumentation og evaluering i ViBIS

I ViBIS arbejder vi med dokumentation og evaluering på mange måder.

Vi afholder kurser, hvor dokumentation og evaluering indgår, og vi holder oplæg på temadage og konferencer.

Vi understøtter længerevarende samarbejdsprojekter, hvor samarbejde med brugere skal dokumenteres og evalueres. Det kan for eksempel være forskningsprojekter, hvor brugere er en del af forskningsteamet. Desuden er dokumentation og evaluering en integreret del af de udviklingsprojekter, vi selv igangsætter og faciliterer.