Den brugerinddragende dialog
Et dialogstøtteredskab, der skal hjælpe sundhedsprofessionelle i deres forberedelse af dialogen med patienter og borgere.
![brugerindddragende_dialog_billede.png](/files/styles/common_02/public/media/Grafik/vibis/brugerindddragende_dialog_billede.png?itok=jNV2k1Gz)
Den brugerinddragende dialog handler om at skabe en dialog mellem sundhedspersonen og patienten eller borgeren, hvor både sundhedspersonens faglige perspektiv og patientens (eller borgerens) perspektiv kommer i spil på en ligeværdig måde.
Det er vigtigt, at den brugerinddragende dialog får betydning for – og bliver brugt i – tilrettelæggelsen af det videre forløb.
Dialogstøtteredskabet er målrettet sundhedspersoner og skal understøtte selve dialogen med patienten eller borgeren.
Den Brugerinddragende Dialog kan inddeles i syv trin, der med fleksibilitet gør det muligt at tilpasse dialogen til den enkelte patient eller borger, sundhedsperson og situation.