Ledelsen skal vise vejen til inddragelse

På Sydvestjysk Sygehus er man begyndt på et projekt, der skal give patienter med brystkræft større indflydelse på egen behandling. Ledelsen har en afgørende rolle i at få projektet godt på vej.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

I videoen fortæller tre ledere fra Sydvestjysk Sygehus om projektet, og hvordan de går til ledelsesopgaven.

I projektet får de brystkirurgiske patienter mulighed for at træffe beslutninger om deres behandling med udgangspunkt i deres præferencer og livssituation. Beslutningen bliver understøttes af konkrete værktøjer, der er udviklet med udgangspunkt i metoden fælles beslutningstagning.

Projektet på Sydvestjysk Sygehus er et samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS) og projektet Det Brugerinddragende Hospital, hvor man i tre år har udviklet og implementeret værktøjer til brugerinddragelse på Aarhus Universitetshospital. Sydvestjysk Sygehus skal teste og validere erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital.