Årsmøde for sundhedsantropologer
Er du sundhedsantropolog, studerende, eller interesseret i sundhedsvæsenets indretning i nutid og fremtid? Så kom til dette årsmøde og udforsk designantropologien på tværs af fagligheder og sektorer.
Der er designantropologi og spørgsmål om ulighed i sundhedsvæsenet på skemaet, når Forum for Master i Sundhedsantropologi inviterer til refleksion over FN's verdensmål, og hvordan vi implementerer og opfylder dem.
Der vil være oplæg fra Mellemfolkeligt Samvirkes ActionAid, Steno Diabetes Center Copenhagen, Dansk Design Center og mange flere eksperter på området.
Dagen starter med kaffe, croissanter og velkomst og slutter med fællesspisning et sted i nærheden.
Information
Samskabelse af app i psykiatrien
Det er både muligt og gavnligt at engagere patienter i en designproces. Det skaber meningsfulde velfærdsløsninger, men også potentiale for fællesskaber mellem patienter, der bidrager til personlig udvikling. Det viser Malene Terps ph.d. afhandling om samskabelse af en app i psykiatrien.